Have lortebakterier i sit skæg

Skøn

Så mange LORTEbakterier har han i sit skæg

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den november 21, 2018

Det kan godt være, at fyre med skæg er de mest attraktive. Men du har stensikkert ikke tænkt over, at din kæreste, ven eller bror har mange lortebakterier i sit skæg. Men det har han altså – og yes, det er ret klamt.

Egentlig virker det ikke nødvendigvis helt skørt, at hans skæg af fuld af bakterier. Særligt, hvis han har langt skæg. For hvor meget nulrer han det ikke lige i løbet af en hel dag? Og hvad med madrester – sætter de sig ikke også fast i hårene?

Læs også: 10 piger deler deres historier om at have hår på overlæben

Lort i skægget

Men jo, madrester og aaalt muligt andet sætter sig ofte i skægget hos mænd. Og det kan virkelig være ulækkert. Men det er, som om det bare er lidt ulækrere at have lort i skægget. Eller i hvert fald bakterier fra lort i skægget …

Et studie lavet af Fragrance Direct og Metropolitan University afslører, at næsten 50 procent af alle mænd med skæg faktisk har “fragmenter” af lort i deres skæg. Folkene bag undersøgelsen tog prøver fra mænds skæg – mænd, som kom fra alle mulige forskellige steder i England. Det var altså ikke kun mænd fra ét særligt område, der deltog, så det var helt udelukket, at det var miljøet, der havde noget at gøre med lortebakterierne.
Selvom deltagerne i undersøgelsen forklarede, at de hver eneste dag vaskede og ordnede deres skæg, så var prøverne fra hårstråene stadig meget afslørende. Helt præcist var 47 procent af mændenes skæg spækket med bakterier, som man ofte finder i tarmene hos mennesker.

Så ja, den er god nok. De bakterier, som forskerne fandt i mændenes skæg, var faktisk lortebakterier. SÅ ulækkert! De små celler kan simpelthen sætte sig fast i hårstråene – som sidder MEGET tæt på ansigtet.

Også lortebakterier i KORT skæg

Det kan godt være, du måske tænker, at der er større sandsynlighed for at få lortebakterier i sit skæg, hvis det er langt. Men sådan er det faktisk ikke nødvendigvis. I undersøgelsen var det alle mulige typer og tykkelse af hår. Og forskerne fandt altså lortebakterier i både kort og langt skæg. Så hvis din kæreste, ven eller bror har kort skæg, så har han højst sandsynligt OGSÅ ulækre bakterier i skægget.

Husk at vaske hænder!

Når man har lortebakterier i sit skæg, så hænger det meget ofte sammen med, hvor ofte (og grundigt!), man vasker hænder. Og det er åbenbart ikke noget, disse mænd gør så meget ud af. Og så handler det naturligvis også om, hvor meget man piller ved sit skæg i løbet af dagen.

Læs også: Par, der kan snakke om lort sammen, er lykkelige sammen