Skøn

5 tips til at få længere hår

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den juli 5, 2016

Det tager lang tid, at få en lang smuk manke, men du kan sagtens gøre noget, for at hjælpe den på vej. Her er fem ting, du skal gøre for at få længere hår.

Fugt

Der er ikke noget værre end tørt hår! Og hvis dit hår er tørt, knækker det nemt, og så bliver det jo aldrig langt. Vær gavmild med din balsam, og hveranden gang du vasker hår, kan du skifte din balsam ud med en fugtmaske. Det behøver ikke tage ret lang tid, men dine tørre spidser vil takke dig.

Spis godt

Ligesom din krop vil dit hår også takke dig for gode, sunde og næringsholdige fødevarer. Håret er specielt glad for protein, zink og sunde fedtstoffer, så fyr op for fede fisk som laks, avocado, æg, nødder og frø.

Indfør kosttilskud

Udover en sund kost, kan det være godt at tage lidt kosttilskud. Der er nogle beregnet til håret, som for eksempel Silica, men B12-vitaminer er også guld værd. For nogle virker det, for andre gør det ikke. Og der er stor forskel i pris og kvalitet, så vigtigst af alt er maden – men hvis håret skal have et ekstra hak ned, kan du prøve dig frem.

Husk din hovedbund

Hovedbunden er jo der, hvor håret kommer fra. Derfor er den et meget vigtigt område, du ikke må glemme. Red dit hår hver aften inden du går i seng, så du får lidt gang i blodcirkulationen i din hovedbund. Når du alligevel vasker hår, så brug lige to minutter på at massere din hovedbund – eller få din kæreste til det!

Vær forsigtig med varmen

Noget af det mest ødelæggende for dit hår er dine varmeapparater. Føntørring, glatning eller krølning – det hele slider voldsomt på håret. Så prøv at gøre det så lidt som muligt. Vask hår max hver anden dag, så du ikke behøver at føntørre og glatte hver eneste dag. Og når du skal bruge varmeapparater, så husk noget varmebeskyttelse først.

Kilde: Purewow

Mere om