Sådan ser den mest almindelige klitoris ud

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der er selvfølgelig ikke noget, der hedder den perfekte vagina. Hvis du tror, at du skal ligne en Barbie mellem benene, tager du fejl. Der findes selvfølgelig de mest almindelige typer vaginaer. Og du har sikkert en af dem. Og hvis du ikke har, er du stadig helt normal. Men hvad med din klitoris? Hvordan ser den ud? Og hvad er den mest almindelige klitoris, man kan have?

Læs også: SÅ mange fyre ved ikke, hvor din klitoris sidder

En klit som en ært?

Når vi skal beskrive, hvordan din vulva og vagina ser ud, beskriver vi tit den mest almindelige klitoris som en ært, der sidder på “toppen” og samler dine kønslæber. Det er faktisk lidt forkert.

Ifølge News Medical er den synlige del af den mest almindelige klitoris mellem 0,2 og 3,5 centimeter lang og op til en centimeter bred. Det er altså gennemsnittet på den mest almindelige klitoris. I hvert fald den SYNLIGE del.

Mere som et isbjerg

Hvis din klitoris skal sammenlignes med noget, skulle det nemlig nærmere være et isbjerg frem for en ært. Ny forskning har nemlig formået at 3D-printe, hvordan en klitoris FAKTISK ser ud. Og det er altså noget af et udstyrsstykke, vi går rundt med mellem benene. Næsten som en lille kvindepenis, der bare sidder indvendigt. Vores klitoris har nemlig to skafter (hvor fyre kun har et, hæhæ), der kan blive op til 10 centimeter lange. Det er da lidt sejt.

Det kan faktisk være, at denne nye viden om, hvordan vi ser ud mellem benene, kan flytte (is)bjerge. Correct me if I’m wrong – men er der ikke pænt mange fyre, der bare går ud fra, at ærten skal gnubbes lidt, og så er det det? Nu ved vi, at der faktisk er meget mere at komme efter. Og når den mest almindelige klitoris faktisk ligger og fylder en del indvendigt, kan den vel have en masse at gøre med, hvordan vi får orgasmer.

Læs også: 6 ting, du HELT sikkert skal vide om din klitoris