Test dig selv: Hvad er vulva egentlig, og hvor sidder den?

Har du styr på din egen anatomi?

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Hvad er vulva? Ved du det? Hvis du ikke kan svare, er du faktisk ikke alene. Der er nemlig RET mange kvinder, der har problemer med at kategorisere den kvindelige anatomi down under. For hvad er vulva, og hvad er vagina? Hvor sidder urinrørsåbningen egentlig? Og er du HELT sikker på, at du ved, hvor din klitoris sidder?

Læs også: 6 mærkelige myter om din vagina, du måske tror på

SÅ mange ved ikke, hvad der er hvad

Det britiske analyseinstitut YouGov har spurgt 1035 kvinder om, hvor de forskellige ting sidder i og omkring det kvindelige kønsorgan. De adspurgte mænd og kvinder fik vist en tegning og skulle så svare på, hvor klitoris, urinrørsåbningen, kønslæberne og skedeåbningen sidder på en kvinde. Billedet, der blev vist, svarer til det her:

45 procent af de adspurgte kvinder kunne ikke identificere selve vagina på billedet. 55 procent vidste ikke, hvor urinrørsåbningen sidder. 43 procent vidste ikke, hvor kønslæberne sidder. Og 29 procent vidste ikke, hvor klitoris sidder.

Det er altså nogle ret vilde tal.

Men hvor sidder de forskellige ting så?

Det, der betegnes som vagina, er faktisk selve din skede. Altså dine INDRE kønsorganer. Din skedeåbning er den nederste åbning på billedet. Den lille prik i midten er din urinrørsåbning. Den sidder placeret mellem din skedeåbning og din klitoris. Øverst sidder din klitoris som en lille ært eller knop. Og hvad er vulva så? Vulva er simpelthen alt det ydre. Altså dine kønslæber og venusbjerget – der, hvor du kan få kønsbehåring.

Det kan SAGTENS være, at du vidste alt det her i forvejen. Men måske blev du også lidt klogere?

Det kan faktisk være ret vigtigt at lære sin egen krop ordentligt at kende. Du skal jo også vide, hvornår din krop udsender faresignaler. Ved du for eksempel, hvad du skal gøre, hvis din vagina begynder at lugte? Og ved du, hvordan du bedst passer på din vagina efter sex?

Læs også: 8 ting, du ikke vidste om din vagina