10 grunde til, at du bør spise meget mere mango

Læs om 10 fordele ved mango.

author
Annemarie Friis Persson

Ikke nok med, at den smager fantastisk, så er den også rigtig god for dit helbred. Jeg snakker selvfølgelig om mangoen. Der er mange fordele ved mango. Også fordele, du måske slet ikke kender til. Mange af dem var i hvert fald nye for mig … Health og Dagens skriver om mange forskellige fordele ved mango. Her har vi samlet 10 af de bedste grunde til, at du bør spise mere mango.

Det er jo en mirakelfrugt!

Læs også: Derfor er det vigtigt, at du ALTID spiser skrællen på en kiwi

1 Godt for din hud

En af de mange fordele ved mango er, at det kan forebygge uren hud. Både når du spiser frugten, og når du bruger den som ansigtsmaske.

2 Booster dit immunsystem

Mangoen indeholder vitamin A, som booster dit immunsystem. Bliver du ofte syg? Så spis noget mere mango.

3 Godt for dit hår

Endnu engang er det mangoens vitamin A, der gør godt for dig, i dette tilfælde dit hår. Vitamin A får nemlig dit hår til at se smukt og sundt ud. What’s not to like?

4 Bekæmper forstoppelse

Det sidste, man har lyst til, når man har forstoppelse, er måske at spise. Men det hjælper altså, hvis du spiser mango. Mangoen indeholder nemlig enzymer, der hjælper med at nedbryde maden i din mave. Det betyder dog ikke, at du skal begynde at grovæde mango, hvis du har forstoppelse. Frugten kan nemlig også give dig luft i maven og få dig til at føle dig oppustet. Så nøjes med små mængder.

5 Godt for dit blodsukker

Man skulle ikke tro, at sådan en sød frugt, som mangoen er, skulle være særlig godt for dit blodsukker. Men det er den altså. Mangoens antioxidanter skulle nemlig være med til at sænke dit blodsukker.

Større sexlyst

Mangoen indeholder vitamin E, som skulle øge din sexlyst. Så del en mango med din partner – så nyder I både godt af hinanden og de mange fordele ved mango.

Godt for dine øjne

Der er ikke det, mangoen ikke er godt for. Mango er godt for din hud, dit hår og dit blodsukker. Og så er mango altså også godt for dine øjne. Frugtens antioxidanter skulle beskytte din nethinde og linse og gøre dit syn bedre. Så er du bange for, at du skal have briller, når du bliver ældre? Så begynd at spise noget mere mango. Det kan være, at det hjælper!

8 Forebygger diabetes

Med dens indhold af antioxidanter kan mangoen faktisk forebygge og kontrollere diabetes. Det skriver Health. Selvom det er fristende at spise mango hver dag, når man kender til denne fordel, så bør du altså kun spise små mængder mango en til to gange om ugen. Alt med måde …

9 Forever 21

Mangoen indeholder mange vitaminer, blandt andet vitamin A og vitamin C, som skulle fremme kollagenproduktionen hos dig og få dig til at se yngre ud … Det er en af de fordele ved mango, man ville ønske, man havde hørt om, før man fyldte 22, haha. Am I right? I mean … Hvem vil ikke gerne være forever 21?

10 Forebygger kræft

Dette må være en af de vildeste fordele ved mango! Mangoen kan ikke kun forebygge diabetes. Nej, den kan også forebygge kræft. Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er der altså en undersøgelse, der viser. Mangoen indeholder nemlig en masse antioxidanter, der beskytter dig mod flere typer af kræft, blandt andet brystkræft.

Der er altså ingen undskyldninger for ikke at spise meget mere mango nu. Heldigvis er mirakelfrugten nem at inkorporere i din kost. Man kan jo spise mango til (næsten) alt! Frugten er især god i smoothies og drinks.

Læs også: Derfor bør du spise chokolade HVER DAG