20 sunde vaner, du burde have, inden du fylder 25

Hvor mange af disse sunde vaner kan du krydse af?

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Da du var teenager kunne du SAGTENS drikke dig ned i tequila med veninderne og stå frisk og frejdig i bagerbutikken næste morgen. Det kan du nok ikke længere. Og hvis du kan: Kudos til dig. Men det varer altså ikke ved. Sorry to say. Din krop og dit sind bliver ikke yngre. Og det er FEDT at blive ældre. ISÆR hvis du passer godt på dig selv. Hvis du kan tjekke de fleste af disse 20 ting af, er du godt på vej til at have en masse sunde vaner med dig videre i livet.

Læs også: 10 ting, du skal vide om sex, inden du fylder 25

1. Gå til lægen

Har du ingen følelse i din venstre lilletå efter den der tequilabrandert for fem år siden? Så er det på tide at få tjekket den. Generelt er det bare en rigtig god ide at huske at gå til lægen regelmæssigt. Så kan du være sikker på, at du ikke har nogen allergier, at dine blodtal er i orden og at du ikke har nogle kønssygdomme.

2. Husk gummiet

Apropos kønssygdomme … Husk nu at bruge kondom. Det er supernederen at få HPV-infektion, klamydia eller andre nasty sygdomme.

3. Gå mindre på Maccen

Din krop kan ikke klare særlig meget, når du bliver ældre. Derfor er det ret vigtigt, at du tænker mere over, hvad du propper i kæften. Du kan altid prøve at finde sundere erstatninger for dine cravings. Og hvis du SKAL en tur på Maccen, kan du prøve at vælge de bare LIDT sundere varianter af deres mad.

4. Pas på hovedet

Er du okay? Hvis du føler dig ensom, stresset eller deprimeret skylder du dig selv at gøre noget ved det. Og terapi er ingen skam, hvis du har brug for at finde hoved og hale i alle dine tanker.

5. Fuck nu af med den suppekur

Slankekure virker ikke. Punktum. Spis dine grøntsager, pas på din krop og elsk dig selv. Du er naturligvis også skøn, som du er.

6. Sov!

Du kan ikke længere være stangbacardi til klokken syv søndag morgen og være frisk mandag morgen. Kend dine begrænsninger, kvinde. Og husk nu at få din nattesøvn. Hvis du har brug for otte timer, so be it. Søvn skal prioriteres.

7. Drop den dårlige samvittighed

Aflys med din veninde, når du har en off dag. Drik det glas rødvin. Spis den chokolade. Det er okay.

8. Bliv nu hjemme

Bliv hjemme, når du er syg. Det gavner hverken dig, dine kollegaer eller studiekammerater, din kæreste eller din BFF, hvis du tropper op med hovedet fuld med snot. Du smitter og burde være blevet hjemme under dynen.

9. Fjern din makeup

Der er flere forskellige grunde til, at du ikke skal sove med din krigsmaling på. Så husk nu at fjerne den, før du går i seng. Seriøst.

10. Din seng er til at sove i

Netflix, lektier og alt muligt andet er IKKE ting, der skal foregå i din seng. Den er til søvn og sex – og intet andet.

11. Bevæg dig (nok)

Måske elsker du motion. Måske hader du det. Men en overskuelig prioritet skal være at bevæge sig mindst 30 minutter om dagen. Af sunde vaner burde det ikke være den mest uoverskuelige.

12. Communication is key

Har du en kæreste? Så ved du nok, at det er sundt at kommunikere. Det kan være sååå opslidende at rende rundt og være dronning af Land of the Passive Aggressive. Snak sammen. Det kan være hårdt, men det gavner ALTID i det lange løb.

13. Husk vandet

Der sker alle mulige nederen ting, når du glemmer at drikke nok vand. Så husk det nu. Gerne to liter om dagen.

14. Husk solcreme

Ingen gider at have hudkræft og masser af rynker. Så på med faktor 30 eller 50 – dit ældre jeg vil takke dig.

15. Ud med den falske sol

… Og nu, hvor vi er ved emnet: drop solariet. Det er ikke godt for NOGEN. Så hellere på med noget selvbruner.

16. Skift lige tandbørsten

Ved du, hvor ofte du skal skifte din tandbørste? Det er med garanti oftere, end du tror.

17. Find DIN form for motion

Bliver du ved med at hade fitnesscentre, selvom du troligt står dernede hver torsdag eftermiddag? Så er det nok bare ikke din stil. Prøv dig frem – måske er du mere til yoga derhjemme, basketball eller curling.

18. Begræns dig

Yes, det lyder super boring. Og det er det faktisk også. Artiklen handler jo ikke om sunde vaner for ingenting. Men din krop bliver ikke ved med at kunne holde til 20 bajere og 40 Blå Kings på en aften. Skru lidt ned for indtaget. Og det skal ikke KUN være kedeligt. Bare begræns dig lidt. Alt med måde, du ved.

19. Prioriter venskaberne

Husk at gøre gode ting for din bedste veninde. Og prioriter at se de veninder, der betyder mest for dig. De er vigtige – resten af livet.

20. Elsk dig selv

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gladeligt igen: Elsk dig selv. Af sunde vaner er det nok den vigtigste. Pas på dig selv og din krop. Respekter din krops begrænsninger, pas på hjertet og hovedet, og husk at gøre gode ting for dig selv. Vi har kun det ene liv.

Læs også: Du ved, at du er ved at blive voksen, når …