3 fordele ved at drikke vin hver aften

Her får du at vide, hvorfor vin er sundt

author
Søs Lytjohan

Okay ladies, må jeg se en håndsoprækning. Hvem er vild med rødvin? Jeg kan ikke se jeres hænder, men jeg er sikker på, at der er en hel skov af hænder derude. Vi kan i hvert fald godt lide vin her på redaktionen, så da vi fandt ud af, at vin er sundt, blev vi pænt begejstret. Der er nemlig nogle sundhedsfordele ved at drikke druen. Nu skal du bare høre.

Vin holder huden ung

Øh ja tak! Hvis vi helt naturligt kan udskyde linjer og rynker lidt, så gør det ikke noget. De skal jo nok komme på et tidspunkt alligevel, og det er ok – vi vil bare gerne udskyde det lidt. Og hvad er bedre end at gøre det med rødvin?

Røde vindruer indeholder resveratrol, der er et antioxidant, og som du måske har læst andre steder på Shero, så er antioxidanter ret nice. Du kan blandt andet læse mere om det her, her og her.

Vin beskytter mod solens stråler

Okay, ikke så meget, at du kan undvære solcremen, det er vigtigt at få understreget først. I vin finder du naturstoffet flavonoider, der er antioxidanter. De kan stoppe den kemiske proces, der sker i kroppen, når solens stråler forbrænder og skader vores hudceller. Som sagt skal du stadig huske solcremen, men rødvinen gør, at solen ikke virker så nedbrydende på din hud.

Vin beskytter hjertet

Desværre beskytter det ikke mod hjertesorger, men der er andre grunde til at styrke hjertet. Du vil jo gerne have et langt liv, vil du ik’? Her skal du vælge rødvinen. Den indeholder tanniner – det er det, der gør, at vinen føles tør i munden. Rødvin fra det sydvestlige Frankrig er rig på den slags, så det skal være den, du nyder et glas af hver aften.

 

Husk, at det kun er et enkelt glas vin om aftenen, ikke en hel flaske. Men så kan du også bande på, at vin er sundt.

 

Kilde: Thelist