Hvad er skadeligt for tænderne?

Sund

3 helt almindelige ting, du gør hver dag, som faktisk er skadelige for tænderne

Annemarie Friis Persson

Af Annemarie Friis Persson Skrevet den januar 11, 2019

Den BEDSTE makeup, en pige kan bære, er et smil. Desværre er der meget, der kan være skadeligt for tænderne. Også ting, du slet ikke tænker over, som du gør hver dag. Det skal ikke være nemt! Men her er tre ting, du kan være opmærksom på – nogle af dem vil sikkert overraske dig.

Læs også: Sådan undgår du at få læbestift på tænderne

1 Du skyller din mund efter du har børstet tænder

Skyller du også din mund med vand eller mundskyl, efter du har børstet tænder? Det skal du lade være med. Når du børster tænder, beskytter fluoren i tandpastaen nemlig tænderne mod huller og det forsvinder, hvis du skyller din mund. Så spyt i stedet for at skylle næste gang!

2 Du får mad mellem tænderne

Vi har alle prøvet det – at få mad mellem tænderne. Det er røvirriterende. Og nogle gange opdager vi det først, når vi kommer hjem og ser os selv i spejlet. Ikke nok med at der ikke er nogen, der har fortalt dig det, og du sikkert har gået rundt med et stykke spinat eller birkes mellem tænderne hele dagen, så er det også skadeligt for tænderne, især madvarer som hvidt brød og chips, fordi de indeholder sukker. Så grib telefonen, og vend kameraet mod dig selv, så du kan se, om du har gemt noget til senere, eller spørg en god veninde næste gang, du har spist. Så undgår du måske at ligne en hamster hele dagen, samtidig med at du mindsker risikoen for huller.

3 Du spiser sukker for mange gange om dagen

Du ved helt sikkert godt, at sukker er skadeligt for tænderne, og at størrelsen af dit indtag tæller. Men vidste du, at det også tæller, hvor OFTE du indtager sukker? Du bør højest spise og drikke madvarer med sukker i fire gange om dagen. Det er selvfølgelig ikke lige så vigtigt som mængden, men det er en god huskeregel. Måske tænker du allerede over, hvor meget sukker du spiser i løbet af en dag. Hvis ikke, synes jeg, at du skal prøve at tælle efter – du bliver sikkert overrasket! Du skal ikke få dårlig samvittighed, hvis det ikke kan tælles på én hånd. I mean, come on … Der er jo sukker i alt det gode, også det, vi ikke lige umiddelbart forbinder med usund mad.

Læs også: Sådan påvirker sodavand dine tænder