30 dages trænings-challenge, du bør prøve med din veninde

Denne trænings-challenge bør du prøve med din veninde

author
Emilia Jacobsen

Er det ikke ved at være på tide med en lille udfordring? Det er da altid sjovt at prøve forskellige udfordringer. Der findes nogle for enhver smag – måske er du til en sjov veninde-challenge? Eller hvad med en svær kæreste-challenge? Du kan også prøve den her sjove og frække sex-challenge. Eller også kan du blive lige her og komme i gang med denne 30 dages trænings-challenge – og selvfølgelig få din veninde med på legen.

30 dages trænings-challenge – lige til at gå i gang med

Denne trænings-challenge er SÅ simpel og kræver intet andet end et stuegulv. Og en veninde – for det gælder om at holde hinanden i skak! Det er meget vigtigt for denne challenge, at I gør det sammen. Ikke nødvendigvis fysisk sammen. Det kan være ret svært, når I skal lave øvelser næsten hver dag, men så må I i hvert fald finde en måde at minde hinanden om udfordringen på og vise, at I har gennemført dag for dag.

Nedenfor ser du et billede af din 30 dages trænings-challenge. Gem artiklen, eller print billedet ud, og hæng det op, så du hele tiden er med på, hvilke øvelser du skal lave. Som du kan se på billedet, er det VIRKELIG simpelt. Hver dag i ugen laver du de øvelser med det antal gentagelser, der står ud for dagen. I weekenden har du helt fri!

Find beskrivelser af de forskellige øvelser lige her: squats, mountain climbersplanken, russian twist, sprællemænd, lunges, burpees og høje knæløft.

Du burde også prøve …

… at tage tid på, hvor lang tid det tager for dig at lave øvelserne hver dag. Det bliver sjovt for dig at se, hvordan din udvikling er fra uge til uge, da du jo skal lave samme øvelser samme antal gange hver specifikke ugedag. Men husk endelig på, at det ikke handler om, hvor hurtigt du laver øvelserne – først og fremmest skal de laves rigtigt.