4 simple ting, der kan hjælpe dig med at leve sundt

Foto/ Shutterstock

author
Christina Brøndsted Poulsen

Mange mennesker går hele tiden på kur. Den ene uge er det suppe, den næste detox med juicer, den næste igen er det at løbe. Er du også endt med at prøve en masse åndssvage kure? Hvor du konstant forsøger at lave gevaldige ændringer, som måske giver pote på den (meget) korte bane, men som altid ender med at blive opgivet, og resulterer i en følelse af fiasko? Hvad med bare at leve sundt i stedet?

Her er fire simple livsstilsændringer, som hjælper dig med at leve sundt i det lange løb. Du vil både opleve mere energi og generelt føle dig sundere. Det lyder ikke dårligt, vel?

Læs også: 20 sunde vaner, du burde have, inden du fylder 25

1. Spis nok

Vores krop er en avanceret maskine, der kræver solid benzin. Det er både vigtigt for din forbrænding, men også dit humør, din sundhed og dit generelle velbefindende. Det nytter ikke noget at springe måltider over, skære alt for meget i kalorier, eller gå at sulte sig selv. Det er faktisk noget af det dummeste, du kan gøre.

De kure, der hedder 1200 kalorier om dagen, er RET så hul i hovedet. En kvinde, der måske gerne vil tabe sig lidt, og som træner jævnligt, kan hurtigt komme til at skulle spise 1500-2000 kalorier om dagen! Aldrig mindre.

Det sætter hele dit system under unødigt stress, som i hvert fald ikke fordrer en sund livsstil.

Læs også: Prøver du at spise sundt? Her er nogle sunde alternativer til dine cravings

2. Dyrk motion

Selvom der findes en masse citater, der siger ‘abs are made in the kitchen‘, at kosten er 80 procent, og at man ikke kan træne en dårlig kost væk, så betyder det ikke, at træning ikke er vigtig.

Træning giver dig en livsglæde og en energi, som vil få alt andet til at virke mere overskueligt – og det må da være sundhed på højt plan? Samtidig vil du forbrænde mere, hvis du opbygger en god muskelmasse.

Det er vigtigt, du finder noget, du synes er sjovt; hvis du kan lide at løbe, så løb. Hvis du elsker fitness, så gør det. Ellers prøv squash, tennis, ridning, svømning … Der er mange muligheder, så lad være med at begrænse dig selv.

Interval- og styrketræning er bevist at give de bedste (og hurtigste) resultater i forhold til opstramning og ommøblering, så det vil selvfølgelig være et godt sted at starte. Men gider du ikke det, så start et andet sted. Bare du kommer afsted.

Læs også: DETTE er den bedste sportsgren til dig ifølge dit stjernetegn

3. Drik nok vand

Vi hører det godt nok tit, men det er, som om det siver ud af ørene på os igen, som … ja, vand! Vand er så vigtigt! Drik det, for pokker. Det vil give dig mere energi, gøre dig friskere, strammere i huden og sundere.

Så er der vist ikke mere at sige til det – andet end: SKÅL (i vand!)

Læs også: 8 ting, der sker, når du glemmer at drikke vand

4. Få nok søvn

Ligesom med vandet, hører vi det jo hele tiden. Søvn er vigtigt! Men hvorfor er det så, at så mange af os alligevel prioriterer tv-serier, Facebook og meget andet over søvnen? Det går ikke.

Gå efter at sove syv til otte timer HVER nat. Det vil gøre en kæmpe forskel, ikke bare i forhold til din sundhed, men også i forhold til dit liv generelt.

Du vil have langt mere overskud, både til at være sød ved dine kollegaer, din kæreste og dine veninder, men også til lige at få klaret ærinder, trænet, lavet den gode, sunde mad og generelt bare leve sundt.

Læs også: Fald i søvn på UNDER 1 minut med dette trick