Er der virkelig sundhedsfordele ved knus?

Sund

4 sundhedsfordele ved knus

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den juli 20, 2018

Du er måske ikke overrasket over, at der findes sundhedsfordele ved knus. Men måske er det nyt for dig, at det er netop disse fordele? Vi har i hvert fald aldrig tænkt over, at knus ligefrem kan være SÅ sunde.

Se bare disse sundhedsfordele ved knus:

1 Vi føler os passet på

Vi kan godt passe på os selv. Men det er nu meget rart, at dem, vi holder af, også passer lidt på os. Og det er netop den følelse, et knus får frem hos os. Når vi får eller giver et knus, sker der helt praktisk det, at der i hjernen bliver frigivet oxytocin. Det er det hormon, der også bliver kaldt for “kærlighedshormonet”.
Derfor føler vi os både passet på og knyttet til den person, der giver os en ordentlig krammer.

2 Blodtrykket falder

Her er det igen “kærlighedshormonet”, der er på spil. Et lille studie peger på, at der er sammenhæng mellem kvinder, der regelmæssigt krammer deres kærester og mængden af oxytocin i hjernen. Og derudover så man også, at disse kvinders blodtryk faldt, når de krammede. Så næste gang blodtrykket stiger, er det altså bare om at dele ud af så mange knus, du overhovedet orker.

LÆ SOGSÅ: 8 af de bedste ting ved at bo sammen med kæresten

3 Knus mindsker stress

Vi er vilde med, at der faktisk er de her sundhedsfordele ved knus. En undersøgelse lavet med en gruppe piger mellem syv og 12 år blev sat til at løse matematikopgaver og holde improviserede taler foran en masse fremmede mennesker. Situationen skulle stresse dem helt vildt. Nogle af pigerne fik lov til enten at tale i telefon med deres mor – eller at få et knus af hende – efter den stressende situation. Og her kunne man altså tydeligt se, at stresshormonet kortisol faldt væsentligt bagefter.

4 Risikoen for infektioner falder

Kan det virkelig passe, at knus kan forhindre dig i at blive forkølet? Den er god nok. Det er bare endnu en af de mange sundhedsfordele ved knus. Et studie viser, at stressede mennesker, som er dem, der har større tendens til at få en infektion sammenlignet med andre, fik reduceret risikoen for at blive syge, hvis bare de havde fået nok knus. Det er altså lidt vildt! Der er ikke tal på, hvor mange knus man skal have. Det vigtigste er bare, at man føler støtte i hverdagen, og at man føler, man får nok knus.

LÆS OGSÅ: Så mange lider af angst

Kilde: Health