Er det her mon skadeligt for dit helbred?

Sund

6 ting, du gør hver dag, som faktisk er skadeligt for dit helbred

Mette Pabst

Af Mette Pabst Skrevet den juli 30, 2018

Du tænker nok slet ikke over det. Men faktisk er der ting, du gør hver dag, som er skadeligt for dit helbred. Det er helt almindelige dagligdagsting, som vi alle sammen gør.

Men måske er det på tide at ændre lidt på dagligdagsvanerne, så vi ikke gør de her ting hver dag?

Du sidder ned hele dagen

Vi sidder alt for meget ned. I skolen, sofaen, på arbejdet. De fleste af os får ikke bevæget os så meget i løbet af dagen, og det er ikke så godt for vores helbred. Det kan øge risikoen for kræft, diabetes, blodpropper og andre ubehagelige ting.

Forskningen har heldigvis svaret på, hvor meget du skal bevæge dig, hvis du sidder ned hele dagen.

Du sover alt for lidt

Du har festet torsdag, fredag, lørdag, stået lidt for tidligt op og gået alt for sent i seng. Men man kan da bare sove, når man bliver gammel, ikke? Sådan er det desværre ikke helt. Det er faktisk decideret farligt at nedprioritere sin skønhedssøvn.

Vi har lavet en liste over alle de ting, der sker med din krop, hvis du ikke får sovet nok.

Du er på mobilen hele tiden

Du får lige en ny snap, og så er der også lige en veninde, der tagger dig på Facebook. Nå ja, og så kan du også bruge timer på at scrolle på Instagram. Vi elsker vores mobil, men vi bruger også alt for meget tid på den. Faktisk så meget, at det ligefrem kan skade dit og din kærestes forhold, at I sidder for meget med jeres mobiler.

Du glemmer bakterierne på din tandbørste

Denne her er en af de lidt klamme. For det er nok de færreste af os, der tænker over, hvilke bakterier der sidder på vores tandbørste. Men prøv lige at tænke over det. Den står på badeværelset, måske ved siden af vasken – altså i samme rum, som toilettet står. Og hvor tror du, bakterierne fra toilettet ender, når du skylder ud?

Ja, blandt andet på din tandbørste. Hvis du vil være sikker på, der ikke ender alt for klamme bakterier på din tandbørste, så stil den ind i skabet.

Du sover med BH på

Hvis man er til sleep over, er det ikke altid, man lige har lyst til at smide BH’en, når man hopper under dynen. Og det er heller ikke sikkert, at man altid får knappet den op, når man kommer sent hjem fra en bytur.

Men at sove med BH kan faktisk være skadeligt for dit helbred. Hvis din BH sidder og gnaver, så kan det være direkte ubehageligt at sove med den, og det kan også give varige mærker på huden. Og hvis BH’en er for stram, kan den også gøre sådan, at blodet har svært ved at løbe ordentligt rundt i det område. Så hvorfor egentlig ikke bare sove nøgen?

Du springer et måltid over

Måske er du en af dem, der ikke orker at spise morgenmad om morgenen. Eller måske springer du et måltid over med vilje? Den frokost er da også ligegyldig, tænker du måske?

Næh nej, sådan fungerer det slet ikke – tværtimod er det skadeligt for dit helbred, hvis du springer et måltid over. Der findes faktisk hele seks grunde til, at du ALDRIG må springe et måltid over.