Er det godt at træne sammen?

Sund

9 ting, du og din veninde ALTID gør, når I træner sammen

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den oktober 5, 2018

Træner du sammen med din veninde? Der er jo ret mange fordele ved det, så bare bliv ved med det. Hvis I er vant til at træne sammen, så er disse ni ting slet ikke fremmede for jer. Tværtimod er det ting, I aaaaaltid gør, når I træner.

Læs også: 9 små ting, der adskiller en BEDSTE veninde fra en veninde

1 Snakker som et vandfald

Øhm ja, hvis der er noget, I er gode til, så er det at snakke. Og det kan godt være, I er der for at træne sammen, men så er det jo så så smart lavet, at man ikke træner med munden og ørerne. Derfor er der frit lejde for al snak i verden. Måske er der endda en af de andre i fitten, der nævner, at I to da aldrig løber tør for samtaleemner …

2 Slacker

I kan sagtens finde på at slacke. Og nej nej, så kan det da godt være, det ikke er HVER GANG, I slacker, meeeeen det hænder altså, at I lige springer en øvelse over. Eller tager lidt færre kilo hist og her. Ups.

3 Motiverer hinanden

Ja, for selvom I er gode til at slacke sammen, er I også pissegode til at motivere hinanden! Det er jo ligesom din venindes skyld, at du overhovedet får din søde numse ned i fitten. Det er da virkelig motivation i sig selv. Og også når I er i gang med selve træningen. Her er I SÅ gode til at motivere hinanden til lige at give den lidt ekstra.

4 Griner

Det er måske det, I gør ALLERMEST, når I skal træne sammen. Der sker nemlig ret mange sjove ting til sådan en træning. Måske er den ene ved at vælte over en maskine. Måske støder den anden hovedet ind i en stang. Måske spilder den ene vand ud over sig selv og andre. Måske … Tja, fortsæt selv listen.

5 Snakker om de andre

Okaaaay, det er ikke pænt at bagtale! Det skal du lige huske. Men det forhindrer os jo ikke i at gøre det alligevel. Upsi. Ej, det er jo ikke, fordi I snakker ondt om de andre, så skal I i hvert fald til at tone lidt ned nu. Men derfor kan man godt snakke lidt om, hvor lækker ham der ovre i hjørnet er. Eller hvorfor den der person ikke har været der i flere måneder. Det er altid sjovt at digte historier om andre, og det kan man snildt få tiden til at gå med, når man er nede at træne sammen.

6 Sladrer

Der er intet bedre sted at sladre end i fitten. Perfekt setting. Og så er det jo simpelthen så heldigt, at det er ret godt for dig at sladre. Pas på, I ikke render ind i nogle, I sladrer om … Man ved jo aldrig, hvem der træner!

7 Brokker sig til hinanden

‘Hvem er den idiot, der ikke tørrer sin maskine af efter sig’, ‘Årh, jeg orker ikke at arbejde i dag’, ‘Argh, min kæreste var den største nar i går aftes’. Broooook, broooook, brooooook. Det er skønt at brokke sig – det kan bare et eller andet. Så hvorfor ikke gøre det i fitten? Der er også ret meget at brokke sig over der.

8 Springer over

‘Liiiige i dag gider vi da ikke, vel?’. Nogle gange er det bare meget sjovere at gå ud at drikke en kaffe sammen. Eller spise en lækker morgenmad inden arbejde. Eller tage hjem at spise guf. Og det har du din veninde til at godkende. Ja tak.

9 Danser nøgne

Eeeeeej okay, måske er det ikke noget, I ALTID gør, men mon ikke I har gjort det bare en enkelt gang. Ellers er det bare om at komme i gang. Det er nemlig helt okay at tage lidt pis på sig selv og hinanden. Og ja, så kan I få hinanden til at grine med det.