Få de bedste træningsråd her

Sund

De 3 bedste træningsråd, du længe har fået

Søs Lytjohan

Af Søs Lytjohan Skrevet den december 30, 2016

Man siger, at gode råd er dyre, men sådan er det altså ikke altid. Du får i hvert fald tre af vores bedste træningsråd helt gratis lige her. Velbekomme og kom så i gang.

1 Redningen på travle dage

Hop på løbebåndet med en vægt i hver hånd. Du behøver ikke at tonse derudaf og løbe alt, hvad du kan. Det skal bare være, så du går i et rask tempo. Tag ti minutter, hvor du træner biceps, triceps, skulderpres og løfter dine arme op foran dig.

Spænd godt op i din core, mens du laver øvelserne. Du får både pulsen op og trænet din overkrop.

2 Skift din løberutine ud

Med mindre du træner til et marathon, så prøv at skifte den lange løbetur i et jævnt tempo ud med denne rutine.

  1. Når du er varm, så spurt 15 sekunder, og sænk farten, så du lige får vejret igen.
  2. Spurt så 30 sekunder, og sænk farten, så du lige får vejret igen.
  3. Spurt til sidst 45 sekunder, og sænk farten, så du lige får vejret igen.
  4. Når du har fået vejret igen, så starter du bare forfra.

Du vil faktisk forbrænde flere kalorier på denne måde, end hvis du bare løber i det samme jævne tempo. Se dét er noget, vi kan lide.

3 Husk uret

Det er altså dit indre ur, vi snakker om. Lyder det kryptisk? Træn på de tidspunkter, du har mest energi. Så simpelt kan det også siges. Lad være med at tvinge dig selv af sted, hvis du er træt, mens du ved, at du har mere energi om et par timer. Faktisk vil det være en god idé, hvis du lægger dine aftaler rundt om din træning, så du får mest ud af den og ikke lige skal presse en træning ind mellem dine aftaler.

 

Mere om