De bedste og nemmeste muffins med banan og spinat

Sunde muffins med banan

author
Christina Brøndsted Poulsen

De her muffins med banan og spinat skal simpelthen smages! De er sunde og superlækre svampede. Og man kan ikke smage spinaten.

Prøv også: VIDEO: Sådan laver du Skildpaddemuffins

Sådan laver du lækre muffins med banan og spinat

Ingredienser:

  • 3 modne bananer
  • 2 håndfulde friske spinatblade
  • 8 jordbær
  • 3,5 dl fuldkornsmel
  • 2 dl sukker
  • 1 æg
  • 1/2 dl rapseolie
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 knivspids salt

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen på 180 grader.
  2. Blend bananer, spinat og jordbær sammen.
  3. Put mel, sukker, æg, olie, bagepulver, kanel og salt i en skål, og bland det sammen.
  4. Kom herefter massen fra blenderen i skålen til de andre ingredienser, og rør det grundigt sammen.
  5. Put dejen i muffinforme – fyld dem kun 1/3 op, de hæver en del. Der bliver til cirka 14 muffins.
  6. Bag dem i 20-30 minutter – eller indtil du kan stikke en gaffel i, uden dejen klistrer på den.
  7. Lad dem køle af på en rist.

Spis de lækre muffins med banan og spinat til morgenmad, mellemsnack eller tag dem med på farten.

Velbekomme!