Hvordan laver jeg dødløft?

Sund

Den ene træningsøvelse, alle kvinder burde lave

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den oktober 23, 2017

Der findes en del træningsøvelser, der er rigtig gode for din krop – nogle bedre end andre. Her kan nævnes øvelser som squat, lunges og planken, og så den her øvelse, der også er ret genial. Men der er én øvelse, du virkelig altid burde lave, og det er dødløft. Find ud af hvorfor og hvordan du laver den herunder.

Dødløft eller squat?

Hvorfor vælge mellem de to øvelser? Det skal du ikke. Squat er og bliver jo vores alle sammens yndlingsøvelse, og den kan laves i så mange forskellige varianter. Den kan altid mærkes i både baller og ben, og det er bare en øvelse, hvor du tydeligt kan se udvikling og resultater. Men nu er det tid til også at få dødløft ind i din rutine.

Dødløft tvinger dig på samme måde som squat til at bruge rigtig mange forskellige muskelgrupper på én gang. Og når flere muskelgrupper er i gang på samme tid, betyder det også mere markerede muskler og mindre fedt i sidste ende. Det, der er endnu bedre ved dødløft, er, at du faktisk bruger endnu flere muskler på samme tid i en enkelt gentagelse. Mens squat er rigtig god for underdelen af kroppen, er dødløft ideel til træning af øverste del.

Sådan gør du

Brug en vægtstang og ikke håndvægte eller lignende. Du kan sagtens blot bruge vægtstangen uden vægte på til at starte med. Det er vigtigt med vægtstangen, fordi du på den måde sørger for at have et fast, sikkert greb, så dine arme ikke bevæger vægten, som du ville komme til med håndvægte for eksempel. Dine tæer skal pege ligeud eller en smule udad. Lav en dobbelthage. Ja, det lyder mærkeligt, men her gælder det om at trække din hage mod din nakke og trække skuldrene tilbage og ned mod hoften. Du skal også forestille dig, at du klemmer en appelsin i hver armhule.

Som du kan se på billederne nedenfor, skal du så skubbe hoften og numsen bagud, mens du bøjer i knæene og tager fat i vægtstangen. Pas på med ikke at sveje for meget, men hold ryggen ret i stedet. Nu skal du ret op ved at lægge vægt på fødderne og skubbe hoften fremad. Udånd, når vægtstangen er forbi dine knæ, og pas på, du ikke kommer til at læne dig tilbage. Og så er det bare forfra igen – gentag, så det passer ind i din rutine.

 

 

Kilde: Popsugar

Mere om