Denne Netflix-gyser kan rent faktisk gøre dig syg

En undersøgelse viser, at man faktisk kan blive virkelig syg at se denne Netflix-gyser.

author
Anja Bruneskjold

Vi eeelsker gys. Og heldigvis findes der VIRKELIG mange gyserfilm på Netflix, som vi ser igen og igen. Men vi er også ret vilde med gyserserier, fordi man på den måde kan dele spændingen op i bidder. Og så er det jo fedt, at der er mange flere timers gys i eksempelvis en Netflix-gyser end i en gyserfilm.

Hvordan kan man blive syg af en Netflix-gyser?

Du ved måske allerede, hvor meget en gyserfilm kan påvirke din krop. Men kan det virkelig passe, at man kan blive syg af at se en? Det er der faktisk noget, der tyder på. Det gælder ikke nødvendigvis ALLE gysere. Men på Everyday Health kan man læse, at særligt én Netflix-gyser faktisk har påvirket folk så meget, at de har fået det superskidt af at se den. Det drejer sig om den uhyggelige serie “The Haunting of Hill House”.

Man kan blive syg af skræk

Yes, den er god nok. Man KAN faktisk godt blive syg af skræk. Fænomenet hedder vasovagal synkope og er en slags fejl, der sker i hjernen, når man bliver bange, forskrækket eller oplever smerte. Det er ikke helt ualmindeligt, at blodtrykket så tager et hurtigt dyk, og hjernen ikke får nok blod, når man ser en gyser – man kan blandt andet få kvalme, kaste op og besvime. Det lyder måske lidt voldsomt, men der er altså flere, der har set serien, som har fået det SÅ skidt.

Sådan undgår du at blive syg, når du ser gysere

Det er egentlig ikke, fordi det er farligt at se en Netflix-gyser. Men det er jo ikke superfedt at skulle få det skidt undervejs. Heldigvis kan du undgå at besvime, hvis du for eksempel drikker en masse vand og spiser snacks, mens du ser gysere. Det er en god idé, hvis det er salte snacks som popcorn eller chips, du kaster indenbords. Det kan nemlig hjælpe på svimmelhed.

Det kan også være, at det der med gysere bare sleeet ikke er noget for dig. Måske vil du i stedet elske en af disse 10 skønne tøsefilm, som passer perfekt til en filmaften med veninderne?

Læs også: VIDEO: Cheesecake med sour cream & onion-chips