Denne type undertøj bør han i virkeligheden bruge

Find ud af, hvordan undertøj og sædkvalitet hænger sammen. Og se også, hvilken type undertøj han bør bruge.

author
Annemarie Friis Persson

Små trusser, løstsiddende boksershorts, tætsiddende tights eller lange underbukser? Undertøj kommer i MANGE former og farver. Om man er til det ene eller det andet, er en smagssag. Men det er faktisk ikke helt ligegyldigt, hvilket undertøj han bruger. Nogle former for undertøj kan nemlig påvirke hans sædkvalitet negativt. Det viser en amerikansk undersøgelse, der har fundet en sammenhæng mellem undertøj og sædkvalitet.

Læs også: 3 ting, du skal vide om sæd

Undertøj og sædkvalitet

Man skulle ikke tro det, men undertøj og sædkvalitet hænger altså sammen … I undersøgelsen blev flere hundrede mænds sæd og blod analyseret og sammenlignet med, hvilken type undertøj de havde brugt mest de seneste tre måneder. Resultatet var ikke til at tage fejl af – de mænd, der brugte boksershorts, havde 25 procent højere koncentration af sæd, 17 procent mere sæd og 33 procent flere svømmere per orgasme med udløsning, end mænd der brugte andre typer undertøj.

Desuden havde de mænd, der brugte tights eller andet tætsiddende undertøj højere niveauer af reproduktive hormoner i blodet, der stimulerer sædproduktionen. Det giver jo god mening. Hvis testiklerne ikke har helt nemt ved at producere sæd, producerer hjernen flere af disse hormoner for at hjælpe produktionen på vej. Så vil du gerne være sikker på, at din kæreste er leveringsdygtig, når den dag kommer? Så giv ham et par boksershorts i fødselsdagsgave næste gang.

Men er det så sådan, at mænd, der ikke bruger boksershorts, har svært ved at få børn i fremtiden? Ikke nødvendigvis. Selvom resultaterne er klare, har mænd, der bruger tights eller andet tætsiddende undertøj oftest stadig en koncentration af sæd, der ligger inden for den normale. Så foretrækker din kæreste de tætsiddende tights, skal du altså ikke være bekymret over hans små svømmere. De mænd, der kan have gavn af de løstsiddende boksershorts, er i virkeligheden dem, der allerede har problemer med at få børn.

Hvorfor er der en sammenhæng?

Ja, hvordan kan det være, at de to ting hænger sammen? Undertøj og sædkvalitet?

Fyres sædproduktion er meget følsom over for temperaturer. Og sædproduktionen og dermed sædkvaliteten er altså bedst, når klokkeværket er nogle grader køligere end resten af hans underliv. Og det sørger de løstsiddende boksershorts så bedst for. Tights og andet tætsiddende undertøj presser nemlig testiklerne mod hans underliv og øger temperaturen i hans pung.

Nu har du en god undskyldning for at smide din kærestes speedos ud, hvis han ejer sådan et par! You are welcome.

Læs også: Undersøgelse: Sæden bliver en del af dig, efter I har dyrket sex