En hurtig kur mod forkølelse

Sund

Der er én ting, du burde gøre, hvis du føler dig syg

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den november 7, 2017

Du kan gøre en helt masse for at undgå at blive forkølet, men når sygdommen først har ramt dig, så er det altså med at gribe ind hurtigt. Men hvad er så det bedste at gøre? Tage på arbejde, men drikke en masse te derover? Spise et kilo appelsiner? Bedøve dig selv med alverdens piller? Nope, ingen af delene er nummer et.

Zzz Zzz Zzz

Som overskriften her så klart udtrykker det, så gælder det altså bare om at sove, sove og sove. Ifølge en undersøgelse er de bakterier, der gør dig syg, over det hele. Men det, der gør dig endnu mere modtagelig over for bakterierne, er altså antallet af timer, du sover om natten.

Hvis du for eksempel i gennemsnit sover fem til seks timer, er der faktisk fire gange større risiko for, at du får dig en forkølelse, end hvis du sover mindst syv timer. Grunden til det er, at jo mere udhvilet du er, jo nemmere er det for kroppen at modkæmpe vira og bakterier. Så simpelt er det.

Sørg derfor altid for liiige at være på forkant med søvnen. Søvn er generelt rigtig godt for dig, din krop og din sundhed. Det kan faktisk også hjælpe dig til at få en sundere og friskere hud, så det er slet ikke til at kimse ad.

 

Kilde: Purewow

Mere om