Kan man spise skrællen på en kiwi?

Sund

Derfor er det vigtigt, at du ALTID spiser skrællen på en kiwi

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den december 4, 2018

Har du nogensinde tænkt på, om du må spise skrællen på en kiwi? Svaret er meget simpelt: JA! Det er faktisk ret vigtigt at spise skrællen på en kiwi, så det bør du HELT SIKKERT gøre.

Læs også: Derfor bør du sætte dine mandler i blød, inden du spiser dem

Hvorfor skal du spise skrællen på en kiwi?

Det virker måske lidt underligt, at du ligefrem skal have den der behårede, brune skræl ind i munden og rent faktisk tygge og sluge den. Men det er altså lige, hvad du skal.

Kiwien er generelt proppet med vitaminer og antioxidanter – specielt vitamin C og E. Skrællen på en kiwi indeholder ENDNU flere af disse vitaminer og antioxidanter og samtidig en masse fibre, der er SÅ gode for din krop.

Alle disse gode sager er selvfølgelig også noget, du får ved at spise din kiwi uden skræl. MEN ved at spise din kiwi med skræl får du altså meeeeeeget mere af de gode ting. De fleste antioxidanter sidder altså bare i skrællen, og derfor er det ret vigtigt, at du også får spist den. På den måde holder du dig ekstra sund, og din krop vil i den grad takke dig.

Spiser du ikke også skrællen på dit æble? Eller din pære? De frugter er jo også spækket med vitaminer, der specielt sidder i skrællen, så det er vel egentlig bare en vanesag? Også selvom skrællen på en kiwi er lidt mere behåret end andre frugters skræl.

Psst! Husk nu at skylle din kiwi, inden du spiser den med skræl!

Men hvordan?

Har du brug for et godt fif eller to til, hvordan du får kiwien ned MED skræl på? Den helt simple måde er faktisk bare at spise den, som du ville spise et æble – med kiwien ender du bare ikke med noget skrog. Smart! Ellers kan du skære den ud i indbydende skiver og hapse dem. Eller måske endda blande hele kiwien i en lækker smoothie? Prøv dig frem!