Hvorfor får man hovedpine, når man har grædt?

Sund

Derfor får du hovedpine, når du har grædt

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den september 5, 2018

Har du også hørt om det der med at få hovedpine, når man har grædt? Måske er du selv én af dem, der jævnligt oplever det? Det er ikke rart. For det er, som om alting i forvejen er smertefuldt og ubehageligt.

Hvis du er ked af det, og også græder, så kan du måske godt regne med OGSÅ at erhverve dig et sæt røde øjne og fine, hævede kinder. Og måske også en gedigen hovedpine – bare lige for at få prikken over i’et med.

Hvorfor får man så hovedpine?

Når man er ked af det, påvirker det kroppen mere, end du måske er klar over. Når du begynder at græde, frigiver kroppen simpelthen stresshormoner, blandt andet kortisol, som påvirker dig fysisk. I det her tilfælde får du altså hovedpine – du vil i den grad opleve, at det spænder i dit hoved. Det er altså reeet normalt at få hovedpine, når man har grædt.

Læs også: Det betyder det, hvis du har hovedpine om morgenen

Forskerne kan ikke med 100 procent sikkerhed komme med en forklaring på, hvordan sammenhængen mellem gråd og hovedpine er. Men alligevel er der stærke teorier, der peger på, at det er spændingshovedpine, man får, når man græder.
Og der er en grund til, at man kalder det spændingshovedpine. Dit hoved, din nakke og andre dele af kroppen bliver virkelig anstrengt, når du græder. Det samme gælder, hvis du “bare” er ked af det, og har det dårligt. For hvis det gør ondt inden i, kommer det også til at gøre ondt uden på.

Det er ikke kun, når man græder, man kan få hovedpine. Egentlig handler dennne form for spændingshovedpine om, at du anstrenger dig og spænder i kroppen. Du kan simpelthen blive så udmattet af et eller andet, at det udløser en forfærdelig hovedpine. Måske har du prøvet at få hovedpine, når du skændes med kæresten? Der sker nemlig ret mange ting med kroppen under sådan et skænderi.

Læs også: Hvorfor græder jeg efter sex?

Kilde: Women’sHealth