Hvorfor fryser jeg altid?

Sund

Derfor fryser nogle mennesker bare ALTID

Annemarie Friis Persson

Af Annemarie Friis Persson Skrevet den januar 17, 2019

Fryser du også ALTID? Også når det er 21 grader “varmt”, og folk omkring dig klæder sig, som var det sommeren 2018, hvor blæserne var udsolgt alle vegne, og der ikke var andet for end at hoppe i havnen for at overleve? Ja ja, nogle mennesker fryser mere end andre, men hvorfor fryser jeg altid, har du sikkert tænkt. Det har jeg i hvert fald. Men det kan der være mange grunde til.

Læs også: Der findes én fordel ved at fryse din røv i laser

Hvorfor fryser jeg altid?

Ja, hvorfor egentlig? Du har sikkert fået at vide, at du bare skal spise noget mere, når du har givet udtryk for, at du fryser. Eller også blamer du selv dit lave blodtryk for din kuldskærhed. Der er noget om snakken – fedt holder på varmen, og god blodcirkulation varmer hænder og fødder. Men er du hverken for tynd eller har lavt blodtryk, kan der være en helt tredje grund til, at du altid fryser. Nogle af dem kan du måske endda gøre noget ved.

Det gælder dog ikke den her. En af grundene til, at du altid fryser, kan nemlig være, at du er kvinde. Ja, du hørte rigtigt. Kvinder har en højere kernetemperatur end mænd, som beskytter vores hjerte og hjerne. Det forklarer en del … Men selvom vi burde blive belønnet for at have sådan et varmt hjerte, bliver vi i stedet straffet med et par iskolde hænder og fødder, fordi temperaturen simpelthen ikke når ud til resten af vores krop. Life is not fair. Hvis du altid fryser, sover du måske også for lidt. Hvis du ikke sover nok, kan din hjerne nemlig ikke finde ud af at regulere din kropstemperatur. Det er da en god undskyldning for at sove længe! Du kan også have en tendens til altid at fryse, hvis du har lavt stofskifte – det kan heldigvis behandles.

Næste gang der er nogle, der coldshamer dig, kan du jo prøve at forsvare din kuldskærhed med en af disse tre grunde eller en helt fjerde. Så skal de nok få kolde fødder (høhø)! Om ikke andet har du endelig fået svaret på dit spørgsmål: “Hvorfor fryser jeg altid?”.

Treat yo self

Føler du også, at du er født i det forkerte klima? Det kan da ikke være rigtigt, at man hver dag skal udsætte sig selv for den rædsel, det er, at gå uden for en dør om vinteren … Eller resten af året for den sags skyld. Der er lang tid til sommer og sol. Alt for lang tid. Og man kommer hurtigt til at føle sig meget ældre, end man i virkeligheden er, hvis man går ud og investerer i et par varmepuder og tæpper. Selvom det lyder meget godt. Men hvis du ligesom jeg ikke kan holde kulden ud, synes jeg i stedet, at du skal overveje at investere i en rejse sydpå.

Læs også: Sådan får du nemt råd til at rejse