Derfor kan du ALDRIG skide, når du er ude

Det er faktisk virkelig normalt at have svært ved at skide på ferien. Se bare her!

author
Anja Bruneskjold

Du kender helt sikkert det der med nogle gange at have svært ved at skide. Men hånden op, hvis du også er en af dem, der nærmest ALDRIG kan skide, når du er ude. Måske har du for eksempel svært ved at skide på ferien? Det er, som om det bare er bedst at komme på toilettet, når man er derhjemme …

Det er umuligt at skide på ferien

Det er ikke kun i dagligdagen, det kan være svært at komme på toilettet, medmindre man er derhjemme. Det kan nemlig virkelig også være svært at skide på ferien. Og ifølge en artikel på Men’s Health er det faktisk slet ikke så ualmindeligt.

Professor David Poppers forklarer, at centralnervesystemet i hjernen i den grad taler sammen med nervesystemet i tarmen. Så hvis du for eksempel er stresset over at skulle pakke til ferien, flyve og planlægge en masse, kan du godt blive en smule stresset. Og det påvirker altså din tarm så meget, at du kan have svært ved at skide på ferien. Det er, som om din afføring pludselig bare ikke vil ud af kroppen.

Det skal du gøre

Det er naturligvis bedst, hvis du kan skide regelmæssigt, når du er på ferie. Men også bare generelt. Og ofte handler det faktisk om, at du er presset eller stresset. Hvis du er typen, der for eksempel altid stresser på forhånd, bør du måske læse de her seks tips til at undgå det fremover. Men du kan faktisk komme rigtig langt med planlægning. Og selvom det muligvis kan virke liiidt skørt, så kan lister i dette tilfælde lynhurtigt blive din bedste ven. Hver gang du har klaret noget, du skal forberede til ferien, kan du krydse det af på listen. Og du vil faktisk hurtigt opdage, at de ting, der førhen stressede dig supermeget, pludselig ikke påvirker dig på samme måde længere.

Det kan også hjælpe virkelig at huske at trække vejret og slappe af. Noget så simpelt som en omgang yoga, en løbetur eller en film på Netflix kan få dig heeelt ned i gear. Og hvis dit hoved slapper af, slapper din mave også af. På den måde bliver det der med at skide på ferien højst sandsynligt meeeget lettere.

Læs også: 6 ting, du gør på toilettet i din brandert