Hvorfor skal man altid tisse om morgenen?

Sund

Derfor skal du altid tisse EKSTRA meget om morgenen

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den juli 27, 2018

Alle skal tisse om morgenen. Men har du tænkt over, at du nærmest er LIMET til toilettet efter blot et enkelt glas vand? Mange mennesker oplever i hvert fald, at de skal tisse adskillige gange, inden dagen for alvor er begyndt.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at det er din blære, der er skyld i de mange toiletbesøg om morgenen. Men har du helt styr på, hvad der EGENTLIG sker med din blære om natten?
Den sover. Simpelthen. Ligesom dig. Om natten arbejder dine nyrer lidt langsommere, og de filtrerer mindre urin. Og din blære slapper bare af og holder samtidig på urinen.

Derudover sørger hormonet vasopressin for, at celler i din krop holder på vandet om natten. Og derfor er din blære så fyldt, at du altid skal tisse om morgenen. Og altid supermeget.

Tisser du FOR meget?

Har du selv en følelse af, at du tisser meget mere end alle andre? Det er ikke unormalt, at der er forskel på din og din venindes blære for eksempel. Men det er smart at overveje, om du måske er så uheldig, at du har fået tiltusket dig en urinvejsinfektion eller noget i den stil. Her vil du nu højst sandsynligt ikke være i tvivl om, at der er noget galt. Det er nemlig ret smertefuldt.
Derudover kan du faktisk også have en overaktiv blære. Det kan din læge hjælpe dig med at opklare.

Hvis du er én af dem, som bare altid skal tisse supermeget om morgenen, er der altså ikke umiddelbart noget galt. Det er simpelthen bare, fordi din blære arbejder langsommere om natten end om dagen. Du vil sikkert også opleve, at du næsten bare skal KIGGE på et glas vand om morgenen, før du skal tisse igen. Sådan er det for virkelig mange mennesker om morgenen. Men det er helt normalt – din blære skal ligesom bare i gang og blive klar til dagen.

Læs også: 6 grunde til, at du skal tisse hele tiden

KILDE: Women’sHealth