Farligt at holde sig

Sund

Det er farligt, hvis du holder dig, når du skal tisse

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den oktober 5, 2017

Vi kender det allesammen. Du skal tisse, men du bliver ved med at udskyde at gå på toilettet. Du orker det simpelthen ikke. Du er doven. Måske du også hader at bruge offentlige toiletter, og derfor holder du dig, til du er hjemme? Lige meget hvad årsagen er, er det virkelig ikke godt for dig, hvis du holder dig, når du skal tisse.

Derfor er det farligt at holde sig

Hvis du holder dig, sidder de bakterier, der er i din blære, der for længe. Det vil altså betyde, at du kan udvikle blærebetændelse – noget, vi vist alle kan blive enige om, ikke er rart. Derfor burde du drikke halvanden til to liter vand om dagen, så du tisser så meget, at du bliver skyllet igennem. Rigtig mange piger får hele tiden blærebetændelse, det er pludselig ikke så underligt, hvis man lige tænker på, hvor ofte man holder sig om dagen.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du hurtigere af med din blærebetændelse

Men der er altså endnu en grund til, hvorfor du burde droppe at holde dig og bare i stedet tisse, når du skal. Hvis du har en helt fyldt blære, kan det påvirke din nyrefunktion. Du har meget væske i blæren, hvis du ofte holder dig. Men hvorfor er det så farligt?

Hvis din blære er fuld, bliver dine nyrer nødt til at filtrere vandet under højt tryk, og det er altså skadeligt for dine nyrer på sigt.

Så jo, det virker måske ikke som jordens undergang, hvis du holder dig her og nu. Men hvis du lige prøver at kigge lidt fremad, så kan du altså skade dine nyrer på sigt, og det er noget serious shit. Og så er blærebetændelse heller ikke noget at joke med.

 

Bliver du ved med at holde dig, selvom du nu har læst, at det er farligt at holde sig? 

Kilde: WomensHealth

 

Mere om