Kærestes prutter

Sund

Det er GODT for dit helbred, hvis du lugter til din kærestes prutter

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den oktober 27, 2017

Hvis du har en kæreste, der prutter virkelig meget, er du sikkert rigtig træt af det. De lugter, og de kommer altid, når du mindst venter det. Men faktisk burde du takke ham. Han gør dig nemlig en kæmpe tjeneste. Forvirret? Det forstår vi godt. Der er kommet en ny undersøgelse, der konkluderer, at din kærestes prutter er sunde for dig.

LÆS OGSÅ: Derfor lugter nogle prutter mere end andre

En gruppe forskere fra University of Exeter har fundet ud af, at du ikke skal brokke dig, når din kæreste slår ildelugtende prutter. Det er nemlig godt for dig at indånde hans stank. Forskeren Mark Wood, fortæller:

“Selvom hydrogensulfid, også kaldet svovlbrinte, er kendt som en skarp, ildelugtende gas, hvis lugt bedst kan beskrives som rådne æg, er det naturligt produceret i kroppen, og kan faktisk være et vidundermiddel mod diverse sygdomme for dem, der indånder lugten.”

Det er din kærestes prutter gode mod

Hydrogensulfid er en af gasserne, der sørger for, at prutterne lugter forfærdeligt, men som forskeren Mark kommer ind på, har gassen også nogle fordele. Forskerne fandt nemlig ud af, at gassen i prutterne kan reducere risikoen for at få en række livstruende sygdomme som kræft, hjerteanfald og slagtilfælde. Derudover skal pruttens lugt også kunne forebygge gigt og demens. Hold da op, hvor kan en sølle prut meget, hva’?

Professoren Matt Whitemann uddyber:

“Når cellerne i kroppen bliver stresset af sygdom, har kroppen brug for hydrogensulfid, da cellerne ellers kan risikere at dø og miste evnen til at regulere og kontrollere betændelse i kroppen.”

Så når du brokker dig over, at din kærestes prutter lugter, skal du bare tænke på, at prutten er fuld af hydrogensulfid, der er sundt for dig. Og husk nu, at det også gælder omvendt – så bare prut løs sammen med kæresten.

Kilde: LadBible