madcravings

Sund

Det her er, hvad dine madcravings i virkeligheden prøver at fortælle dig

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den april 25, 2018

Vi har tendens til at anse vores madcravings for at være ukorrekte. Det er lidt, som om vi bør skamme os over, at vi har lyst til at spise noget. Det skal vi stoppe med at føle. At crave en eller form for mad eller snack er helt normalt. Faktisk er det vores kroppe, der forsøger at fortælle os, hvad vi har brug for.

Madcravings er dog lidt mere komplicerede end som så. Det er ikke nødvendigvis sådan, at hvis du craver en marsbar, så er det dét, kroppen ‘mangler’.

Når det er sagt, så er det værd at bruge lidt tid på at finde ud af, hvad det egentligt er, din krop forsøger at kommunikere til dig.

Hold øje med usædvanlige madcravings

Find ud af, om din craving er meget afvigende fra normalen. Hold øje med, om den bliver tilfredsstillet, når du møder den. Bliver du for eksempel ved med at have lyst til rødt kød, selvom du har spist en kæmpe steak, skal du måske konsultere din læge. Det kan være, at den er gal med reguleringen af dit blodsukker.

Lyt til din krop

Har du lyst til lidt chokolade efter aftensmaden? Det kender vi nok allesammen. Som regel er vi i den forbindelse blevet rådet til at spise lidt frugt i stedet. Det leder ofte til, at vi spiser et stykke frugt efterfuldt af endnu et stykke frugt, så et til og endnu et – og til sidst sidder vi så og binger chokolade, fordi det i udgangspunktet var dét, vi cravede. Vi frygter at spise det, vi craver. Vi er bange for, at hvis vi giver efter for det, så ender vi med ikke at spise andet. Men det passer ikke helt – hvis vi spiste chokolade hele dagen, ville vi hurtigt begynde at crave noget andet.

LÆS OGSÅ: 5 sunde ting, du kan spise til morgenmad, der indeholder chokolade

Afholdenhed kan forstærke dine madcravings

Vores lyst til noget bestemt forværres ofte, hvis vi gør alt for at afholde os fra det. Det fungerer lidt på samme måde med børn og legetøj. Hvis et barn befinder sig i et rum propfyldt med legetøj, og du sidder i hjørnet med din telefon, så vil barnet sandsynligvis være fuldstændig ligeglad med legetøjet, men kun interesseret i din telefon. Hvis du fortæller dig selv, at du IKKE må spise den Ben & Jerry’s, fylder den pludselig ALT i dine tanker.

Det er bedst at give efter for din craving

Selvfølgelig betyder det ikke, at du skal proppe dig med chokolade. Men det er fint at spise den chokoladebar, du virkelig har lyst til i stedet for at spise fem æbler. Det handler bare om at være mere bevidst om handlingen. Du skal altså ikke bare sluge tre pakker Kit-Kat i træk uden at tænke over det. Men derimod spise en enkelt Kit-Kat og være opmærksom på smagen – det er en helt anden form for tilfredsstillelse, som er meget bedre for dig.

I virkeligheden handler dine madcravings om meget andet end selve maden. Som nævnt i starten af artiklen har vi for vane at shame os selv, når det kommer til at have lyst til mad. Det er, som om hvis vi ikke stræber efter en bestemt diæt eller kur, så ‘gør vi det hele forkert’. Vi synes ofte, at det er forkert at søge efter mad og nydelse – og cravings er det VÆRSTE! Men i virkeligheden er det helt naturligt. Lad os stoppe med at slå os selv i hovedet. Lad os bruge fornuften. Lad os være lykkelige over at være OS.

Kilde: health.com