ost hver dag

Sund

Det sker der, hvis du spiser ost hver dag

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den april 18, 2018

Kan man egentlig få ost i drop? Og i så fald, hvor kan jeg skrive mig op henne? …Tænk, hvis du kunne leve af ost. Det ville være en helt ny og bedre verden. Ost smager så godt! Men ved du hvad? Det er faktisk også ret sundt for dig, hvis du spiser ost hver dag.

Ost indeholder forholdsvis meget mættet fedt. Det har vi i lang tid forbundet med høje kolesteroltal, åreforkalkninger og øget risiko for hjertesygdomme. Men ost indeholder faktisk en lang række gode ingredienser også. Dette er blandt andet calcium, protein og mælkesyrebakterier. Hvis du spiser ost hver dag, så frygt ej.

Så hvad sker der mon, hvis du spiser ost hver dag? Det lyder umiddelbart ikke sundt, men det viser sig faktisk, at resultatet af en undersøgelse, der inkluderede mere end 200.000 mennesker, viser, at det kan have positive virkninger på kroppen.

Ost redder liv

Personer, der spiser meget ost hver dag, har faktisk 14 procent mindre risiko for at få hjertekarsygdomme og 10 procent mindre risiko for at få et slagtilfælde, end de personer der ikke spiser så meget ost. Du tænker nok nu, at ‘meget ost’ og ‘lidt ost’ er to meget udefinerbare begreber, og du har helt ret! Med meget ost menes der omkring 40 gram dagligt.

Ost har desuden en antiinflammatorisk effekt på dig, hvilket giver styrke til dit immunforsvar og gør, at kroppen ikke skal bruge batterier på at bekæmpe eventuelle indre betændelsestilstande, skader og irritationer. Faktisk er det sådan, at der inde i din krops væv, årer og organer konstant opstår reaktioner, der er skadelige. Dem mindsker du betydeligt, hvis du spiser antiinflammatorisk.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du spise is i stedet for frugt

Hvilken ost burde du så spise?

Der findes ingen konkrete eksempler på, hvilken ost der er ‘sundest’. Dog er det bedst at holde sig til regulære ostestykker. Det er altså ikke en pizza med otte centimeter revet ost, der menes, når vi snakker ‘sund ost’.

Ost på kiks er derimod en god idé! Det kan være, at du skal servere en god osteplatte til dessert, næste gang du skal holde middag. For findes der noget bedre end en seriøs ostefest? Ikke rigtigt, vel?

Kilde: health.com