din angst

Sund

Er det pinligt at lide af angst? Derfor bør du ikke holde det skjult

Mathilde Brandborg

Af Mathilde Brandborg Skrevet den maj 23, 2018

Har du nogensinde set en kvinde med en tatovering i panden, hvor der stod ‘angst’? Altså, sådan en rigtig stor satan af en en tattoo, med kulsorte, gotiske, skyggebelagte bogstaver? Nej!? Heller ikke jeg. Din angst er usynlig for omverdenen.

Det er, som om det at lide af angst føles pinligt, svagt eller helt forkert. Hvis du snakker højt om din angst, så er du stemplet som en skrøbelig, sårbar, uduelig person. Men hvorfor er det, at vi har den opfattelse af os selv?

84.000 kvinder lever med angst. 84.000!? Ved du godt, hvad det betyder? Det betyder, at du ikke er den eneste. Folk kan ikke se på dig, at du har angst, og du kan ikke se på andre, at de har det. Og når vi allesammen går rundt og lader, som om vi har det helt fantastisk, selvom vores hjerter hamrer og vores håndflader er helt svedige, så sker der noget. Og det er, at vi sætter os selv i bur. Og der sidder vi så helt alene, fordi vi lader angsten være et fængsel, hvor vi skal straffes for at være svage.

Er det det dummeste, du har hørt i dag? Også mig. Det lyder da helt fjollet. Hvem er det, der går rundt og sætter sig selv i fængsel på den måde? Det er dig, mig og de resterende 83.998 kvinder med angst.

Men hvorfor er det egentlig, at vi skal tvinges til at tale højt om den skide angst? Jo, nu skal du høre: Fordi det virker. En person, der lider af angst, er sin egen værste fjende. Angsten har ikke noget med andre at gøre. Den bor inde i hjernen på dig, og den ELSKER at få lov til at irritere dig i fred og ro, men den er ikke så glad for, hvis du begynder at snakke højt om den, for så kan den pludselig ikke leve i sin lille irrationelle bobble i fred og ro mere.

Irrationelle følelser

Angst opleves forskelligt fra person til person, men er for det meste en tilstand, hvor en masse irrationelle følelser får lov til at tage over. Pludselig er du bange for, om dine forældre er kommet til skade i en trafikulykke på deres ferie i Italien. Du frygter, at den rumlen, du har i maven, er tegn på en alvorlig sygdom. Luften i bussen føles pludselig, som om den kvæler dig, din mund er tør, og alles øjne er på dig – er du ved at blive sindssyg? Holder det op igen? Skal du have det sådan her for evigt?

Når et angstanfald ebber ud, og du igen kan mærke dit rationelle jeg, forstår du ikke helt, hvad der egentlig lige er sket. Du oplever måske en form for skam over, at du har ladet dine tanker stikke sådan af med dig, for det kan da ikke være normalt?

Vis verdenen, hvem du er

Som mennesker har vi mange tanker i løbet af en dag. Det er næsten, som om vi lever vores eget liv inde i hovedet. Dét liv, som andre ser, er kun det, du vælger at vise. Normalt er det ydre og det indre ‘liv’ forenet, men hvis du har angst, kan det føles, som om du lever et helt andet og fremmed liv inde i dit hoved. Det er ikke rart, for det kan føles, som om andre forventer, at du udelukkende repræsenterer dit ‘ydre liv’ hele tiden, og det er stressende for dit ‘indre liv’.

Det er vigtigt, at du giver dig selv plads til at være den, du er. Ved at undertrykke din angst gør du akkurat det modsatte. Forsøg at forene det, der sker inde i dit hoved med det, du signalerer udadtil. Det vil ikke mindst skabe en indre ro hos dig, men også inspirere andre til at gøre det samme.