Må man træne, når man er syg?

Sund

Er det sundt eller dumt at træne, når man er syg? Få svaret her

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den august 21, 2018

Har du altid fået at vide, at det er dumt at træne, når man er syg? Det har jeg, og alligevel er det svært at lade være, hvis man er inde i en god rutine, ikke? Specielt, fordi man måske tænker ‘nå ja, men det kan da kun styrke mit immunforsvar endnu mere, at jeg træner’. Kan det det? Eller er det bare dumt?

Læs også: 7 tegn på, at du er for syg til at træne

Må man træne, når man er syg?

Der findes faktisk en tommelfingerregel, der siger, at hvis du er syg fra halsen og op, må man gerne træne, når man er syg. Er du syg fra halsen og ned, skal du helst undgå træningen. Og hvordan giver det så mening?

Syg fra halsen og op er for eksempel en forkølelse, snottet næse eller lidt ondt i halsen. Syg fra halsen og ned er for eksempel brystsmerter, generelle kropssmerter eller ubehag i maven.

Må man så bare give den gas?

Nu skal du jo ikke løbe et marathon, hvis du er syg. Det er ikke det, vi siger. Men undersøgelser viser, at det kan hjælpe på sygdommen at træne lidt. Moderate og rolige øvelser har altså ingen påvirkning på varigheden af din forkølelse. Du kan rent faktisk halvere risikoen for infektioner ved dagligt at træne 30 til 40 minutters rolig cykling eller løb – eller måske smutte på nogle rolige gåture.

Vigtigst af alt er, at du lytter til dig selv. Hvor skidt har du det rent faktisk? Har du feber? For så er det ikke særlig rart at træne. Hvor meget smitter du mon? Man skal jo også huske at tænke på sine medmennesker. Et par dage hjemme i sengen skader jo ikke, vel? Det samme gælder i øvrigt med arbejde og studie. Er det overhovedet det værd at tage af sted?

Kilde: Purewow