Får sodavand dig til at prutte endnu mere?

Noget tyder på, at man kan prutte af sodavand. Men du kan faktisk godt undgå det - se bare her!

author
Anja Bruneskjold

Måske har du hørt om flere forskellige ting, der gør dig oppustet og får dig til at prutte. Men kan det virkelig passe, at man også kan blive oppustet og prutte af sodavand? Se her, hvad Men’sHealth skriver.

Man kan godt prutte af sodavand

Det er langt fra alle, der oplever at prutte mere af at drikke sodavand eller andre drikke med brus. Det er kulsyren, der får skylden for at give dig luft i maven og få dig til at prutte. Men egentlig er det i virkeligheden nok ikke kulsyren i sig selv, der står bag den ekstra luft. Noget tyder i hvert fald på, at det blandt andet har noget at gøre med, hvordan kulsyren og maden i maven reagerer, når det hele blandes. Men samtidig udskiller kulsyren gas – som egentlig bare er luft. Og det vil altså sige, at mange mennesker faktisk sluger en del luft, når de drikker sodavand. Ofte skal den ekstra luft ret hurtigt ud af kroppen igen – så ja, man kan sagtens prutte af sodavand.

Læs også: Derfor skal du altid skide inden eksamen

Er det fup eller fakta, at man kan prutte af sodavand?

Egentlig er det ikke sådan lige til med sikkerhed at fastslå, om man faktisk prutter mere, hvis man drikker sodavand. Eksperter mener nemlig, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, medmindre man drikker VIRKELIG meget. Eller hvis man i forvejen har problemer med fordøjelsen.
Men for at minimere risikoen for at komme til at prutte af sodavand, kan det nogle gange være en god idé at undgå at drikke af sugerør. Man kommer nemlig ofte til at sluge reeet meget luft, når man drikker gennem sådan et.

Er du typen, der drikker meget sodavand? Så har du sikkert allerede hørt om, hvad det i virkeligheden gør ved dine tænder. Og hvis du gerne vil skære ned, kan du måske blive motiveret af denne kvinde, der ikke drak sodavand i et HELT år.