Det er bevist: Fyre ER mere glemsomme end piger

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Hvis du er kærester med en fyr, er du sikkert ikke i tvivl om, at den er god nok. Men nu er der faktisk bevis for, at fyre er mere glemsomme end piger. Så næste gang din kæreste glemmer en årsdag, en aftale eller sågar en fødselsdag, skal du måske være lidt tilgivende … For der ER altså noget om snakken, når det handler om, at fyre er mere glemsomme end piger. Det skriver U.S. News.

Læs også: 20 ting, piger ville ønske, fyre forstod

Hvorfor er fyre mere glemsomme?

I en norsk undersøgelse blev 48.000 deltagere spurgt om, hvor godt de husker ting. Det er derfor ikke gennem videnskabelige tests, at forskerne kom frem til, at fyre er mere glemsomme. Det var simpelthen fyrene selv, der indrømmede det. Mænd og kvinder i alle aldre blev spurgt, og svaret var entydigt: Om de var unge eller gamle, svarede de fleste fyre, at de var glemsomme. Dog steg glemsomheden, når de adspurgte var over 60 år gamle. I undersøgelsen var der også en tendens til, at fyre med angst, depression eller lave uddannelser var mere glemsomme end de resterende deltagere.

Forskerne bag undersøgelsen kan altså ikke heeelt svare på, HVORFOR fyre er mere glemsomme end piger. De kalder det simpelthen for “et uløst mysterie”. Vi kan derfor ikke få svar på, hvorfor det er, som det er. Måske har I selv en idé derhjemme? Den cute version kan være, at I stadig er nyforelskede. For en af de ting, der sker med din krop, når du er forelsket, er faktisk, at du bliver glemsom. Det er da lidt sødt.

Der ér selvfølgelig også bare nogle mennesker, der er mere glemsomme end andre. Og ifølge en helt anden undersøgelse kan det faktisk være GODT for dig at være glemsom.

Så hvis din kæreste render rundt og glemmer alt muligt, skal du måske give ham lidt line. Han er jo en fyr, så han kan slet ikke gøre for det.

Læs også: 5 ting, der beviser, at din kæreste ALDRIG vil være dig utro