Min afføring flyder

Sund

Har du lavet en flyder i toilettet? Det betyder det

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den februar 19, 2018

Der er SÅ meget at sige om afføring, men det er jo også, fordi det både kan have forskellige farver, form og lugt, men altså også forskellig tyngde. There – we said it. Ej, men vi ved da alle sammen godt, at man til tider laver en flyder, mens man andre gange ikke aner, hvor den blev af dernede… Så hvis din afføring flyder, kan du nu få svaret på hvorfor.

Hvorfor flyder den?

Det siger sig selv – afføring, der flyder, er simpelthen mindre kompakt end afføring, der synker. Det vil sige, at det jo så også vejer mindre. Men det, der gør dem mindre kompakte, er åbenbart ekstra luft. Den ekstra luft i afføringen kan komme fra uabsorberede kulhydrater som for eksempel laktose eller fibre. Disse gærer så i tyktarmen og udløser gasser.

Alkohol, der indeholder meget sukker, eller kunstige sødemidler kan også være med til at gøre afføringen mere gasholdig og dermed skabe flydere.

En anden mulighed

Det er faktisk også en mulighed, at den flydende afføring indeholder ekstra fedt, som dermed får den til at flyde. Det kan ske, hvis du i en periode spiser mere fedtholdig mad, end du plejer. Når dine tarme ikke kan absorbere alt fedt, så udskilles det gennem din afføring. Og det er altså grunden til, at du ser nogle flydere nede i toilettet.

Oftest er flydende afføring altså ikke noget, der forbindes med noget alvorligt, bare rolig. En flyder indimellem gør ingen skade…

LÆS OGSÅ: Det siger din afføring om dig

Kilde: Womenshealthmag