Hun drak æblecidereddike hver dag i 30 dage – det skete der

Kunne du finde på at drikke æblecidereddike hver dag?

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

De fleste af os kan nok ret godt lide usunde sager som for eksempel den her kæmpe mælkesnittekage. Men nogle gange har du måske også lyst til at være lidt sundere. Måske har du prøvet nogle af disse simple livsstilsændringer, der kan hjælpe dig med at leve sundere. Men har du nogensinde overvejet at prøve at drikke æblecidereddike hver dag? Og tilmed i 30 dage i træk?

Stephanie Booth havde hørt en del om mirakelmidlet æblecidereddike og om, hvordan det kan hjælpe mod betændelse, krampe i benene og gigt – og også hjælpe med et vægttab. Derfor blev hun nysgerrig og besluttede sig for at drikke et shot med æblecidereddike hver dag i 30 dage. Det fortæller hun til Prevention.

Læs også: 6 mærkelige tips, du kan bruge, hvis du er i gang med et vægttab

Det gjorde hun

Stephanie Booth kunne ikke overskue at drikke æblecidereddike rent, så hun fandt en amerikansk leverandør, der producerer æblecidereddike tilsat forskellige smage. Og så gik hun ellers i gang med at drikke æblecidereddike hver dag. Mængden var et shotglas – svarende til cirka fire teskefulde.

Det skete der

Allerede få TIMER efter, at Stephanie Booth havde prøvet at drikke æblecidereddike for første gang, mærkede hun en ændring. Hendes normalt konstante craving efter sukker var nemlig forsvundet. Og i løbet af den første uge havde hun på INTET tidspunkt lyst til sukker.

Men i løbet af den tredje uge fik Stephanie Booth ondt i maven. Faktisk så ondt, at hun har beskrevet det som en “brændende smerte”. Derfor spurgte hun en læge til råds og fandt frem til, at der er flere bivirkninger ved at drikke æblecidereddike – herunder mavesår og sure opstød. Stephanie Booth blev alligevel ved med at drikke eddiken. Hun fandt nemlig frem til, at hendes mave fik det bedre, når hun drak sine shots på forskellige tidspunkter af døgnet.

Da de 30 dage var ved at være gået, overvejede Stephanie Booth, om hun havde mærket nogle store ændringer ved at drikke æblecidereddike hver dag. Hendes slik-cravings var stadig væk. Men hun havde ikke oplevet vægttab eller fald i hverken kolesteroltal eller blodtryk.

På grund af Stephanie Booths høje sukkertrang valgte hun at fortsætte med at drikke æblecidereddike efter de 30 dage var gået.

Kunne du finde på at prøve at drikke æblecidereddike? Hvis det er liiige friskt nok, kan du sagtens inkorporere eddiken i din madlavning i stedet. Måske det tager lidt af dine slik-cravings. Og måske gør det ikke – og så skal du da bare nyde din bland selv-slik, skal du.

Læs også: 5 tegn på, at dit vægttab har taget overhånd