Hvad får man ud af at lave burpees?

Sund

Hun lavede 50 burpees hver dag i 30 dage. Det fik hun ud af det

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den oktober 18, 2017

Vidste du, at burpees er en af de øvelser, du forbrænder allerflest kalorier ved at lave. Det er virkelig en genial øvelse, og det er helt sikkert også derfor vi alle sammen hader den så meget. Altså, come on, det er jo ikke sjovt at lave burpees – det er så vanvittig hårdt! Så hvad mon der sker, hvis man laver øvelsen 50 gange hver dag i 30 dage. Lad os se på det.

Nok den mest effektive øvelse på kloden

Anna Quinlan fra Popsugar tog udfordringen op, da hun så en challenge på Instagram. Det var ikke ligefrem let, og hun måtte i starten tvinge sig selv til at lave de 50 burpees. Herefter blev det lidt en rutine, og hun kom ind i en rigtig god stime, hvor det øvelsen blev en del af hendes hverdag.

Der var noget, der virkelig gik op for Anna undervejs i processen. Hun siger blandt andet, at det blev så tydeligt for hende, at øvelsen rammer hver evig eneste muskel i kroppen og får pulsen til at fyre derudaf. “Alle dele af min krop var øm i hele den første uge, og jeg svedte virkelig meget hver evig eneste gang – selv på dag 30.”, fortæller hun.

Tydelige resultater

Anna Quinkan fortæller, at hendes arme især var forfærdelig ømme helt ind i anden uge også. Men til gengæld kan hun også se en tydelig forskel på armene fra dag et til dag 30. De er blevet meget mere tonede – “så hvis du er ude efter at få tonede arme, så burde du overveje at lave burpees“, siger hun.

Det tager ingen tid

Det kan godt være, at 50 burpees virkelig lyder af meget, og at det godt kunne virke til, at det ville tage hele dagen at lave dem. Men sådan forholder det sig ikke. “Jeg tror aldrig, det tog mig længere tid end otte minutter. Jeg delte altid de 50 burpees lidt op, så jeg holdt en meget kort pause for hver tiende, jeg tog.”, forklarer Anna. Hun brugte det som motivationsfaktor for at komme igennem øvelsen – hver gang sagde hun til sig selv, at det jo ikke tog mere end ti minutter. Det er jo ingen tid, hvis man tænker på alle de fordele, der er ved øvelsen.

Det hjælper at være flere om det

Anna Quinkan var ikke alene om den her udfordring. Hun havde nemlig fået flere af sine veninder og kollegaer med på den, og det hjalp hende rigtig meget. De sendte billeder og videoer til hinanden, og når hun havde lyst til at springe en dag over, fik den dårlige samvittighed over for de andre hende i gang igen.

Er du klar til burpeesudfordringen?

Kilde: Popsugar

Mere om