plankeudfordring

Sund

Hun lavede planken i 2 minutter hver dag i to uger. Det skete der

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den november 16, 2017

Så er det tid til en plankeudfordring. Hvad siger du? Inden du beslutter dig, kan du jo lige læse med her og se, hvad man egentlig kan få ud af det. Ellers kan du springe ud i en burpeesudfordring i stedet – måske er det mere dig?

2 minutter hver dag

Dominique Astorino fra Popsugar tog udfordringen op og lavede planken i to minutter hver dag i 14 dage. Det var hårdt, men hun kunne faktisk godt mærke nogle forandringer. Hun følte sig generelt stærkere, men det bedste, hun fik ud af det, handlede om at sætte sig små mål.

Dominique synes, udfordringen var ret godt, fordi du med plankeudfordringen blandt andet kan tilpasse den, så den bliver din egen. Altså, du kan selv vælge, hvor udfordrende det egentlig skal være. Hun valgte for eksempel at lave planken 2 minutter hver dag og startede egentlig i en løftet plankeposition. Men det, fandt hun ud af, ikke var udfordrende nok. Derfor valgte hun at lave en ‘almindelige’ planke på albuerne resten af tiden.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke lave planken i mere end 30 sekunder

Ikke som forventet

Plankeudfordringen var faktisk slet ikke, som Dominique havde forventet. Hun tænkte fra start, at det ville blive lettere og lettere, som dagene med planken gik. Men nej, sådan skulle det ikke være. Det var ærlig talt lige hårdt på dag fire som på dag ti.

Dog kunne hun mærke en forandring ved de andre træningsøvelser, hun lavede ved siden af. Her kunne hun simpelthen mærke, at hun var blevet stærkere. Det vil sige, at al den coretræning fra planken hver dag må have givet pote.

Vigtigheden af at kunne sætte sig mål

Dominique Astorino fik noget andet ud af udfordringen, hun ikke havde forventet. Hun fandt nemlig ud af, at det er ret vigtigt at kunne sætte sig små mål. Du har det måske med at drømme stort og sætte lidt for store og urealistiske mål for dig selv. Men de små mål har faktisk endnu større værdi. Dem skal man slet ikke kimse af, for du kan opnå rigtig meget med dem. Måske meget mere end med de store mål.

Psst! Husk lige på, at det altså også gælder om at lave anden træning ved siden af, hvis du virkelig vil se og mærke resultater. Men prøv at tage udfordringen op.

Kilde: Popsugar

Mere om