Skal jeg vælge alkohol eller dessert?

Sund

Hvad er mest usundt? Alkohol eller dessert?

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den januar 18, 2018

Du vil egentlig gerne leve sundt. Men så skal du til fest, og du ved, at der bliver serveret både alkohol og dessert. Begge dele er fyldt med sukker og er nok ret usunde, men skal du kvitte alkohol eller dessert, hvis du gerne vil gøre aftenen så sund som mulig? Det får du svar på her.

Hvis du synder med noget lækkert som kage eller alkohol, kan det hjælpe dig med at overholde din sunde livsstil. Det er altså bestemt ikke en skidt tanke, at du vil synde og trykke på pytknappen, nu hvor du skal ud at have en god aften. Men vi kender også godt alle det, at vi ikke vil fucke vores nye sunde livsstil helt op og derfor gerne vil vælge mellem to usunde alternativer.

Pros and cons

Lad os allerførst tale om pros and cons ved alkohol og dessert.

Lad os starte med at kigge på vin. Selvom vin også består af kalorier og sukker, har vinen i gennemsnit et lavere kalorie- og sukkerindhold end en standard dessert. Der er også mindre fedt i alkohol end dessert. Men det betyder altså ikke, at vi allerede kan stoppe konklusionen her og sige, at du burde vælge alkoholen. For der er også nogle andre faktorer, vi burde kigge på.

For ovenstående gælder, hvis du kun tager ET glas og én dessert. Men hvis du nu er til fest og lige er ærlig over for dig selv et øjeblik, er det så realistisk, at det kun er ét glas vin, du drikker? Naaah, det lyder ikke som dig, vel? For du får derimod kun én portion dessert, og så er det sundere valg nok et enkelt stykke kage fremfor en hel flaske vin.

Men hvad så hvis det er en cocktail, som for eksempel Strawberry daiquiri eller Piña colada, hvor der er vildt meget sukker eller fløde i? Og du skal vælge mellem de drinks og en tørkage? Jamen, så er det faktisk tørkagen, der er det sundeste valg. Hvis vi kigger på de konkrete tal, altså.

Men hvis det derimod er en kæmpe fed, snasket kage med flere lag af forskellige cremer og skum, så er det sundere at vælge alkoholen, hvis drinken for eksempel er en Gin og tonic, der ikke består af særlig meget sukker. Selvfølgelig er der alkohol og noget sukker i tonicen, men slet ikke i samme grad som Strawberry daiquirien eller Piña coladaen. Derfor er det altså Gin og tonic, der er det sundere valg, hvis det er sat op mod en kæmpe flødekage.

Men hvad skal du så vælge?

Men hvad så hvis det er flødekagen versus sukkerdrinken? Du kan godt fornemme, at man kan blive ved og ved og ved, ikke? Derfor er det nok bare at konkludere, at du skal vælge lige præcis dét, du allermest har lyst til.

Hvad vil gøre dig mest glad den aften? Er det at drikke dig fuld med alle dine veninder i utallige drinks? Eller er det at forkæle dig selv med en fed snasket flødekage? Jamen, så vælger du det, du har lyst til, og fortsætter din sunde livsttil igen dagen efter. Vi ville sgu nok bare vælge begge dele…

LÆS OGSÅ: Drikker du dine kalorier? Så mange kalorier indeholder det alkohol, du drikker

Kilde: Popsugar

Mere om