Hvorfor er det egentlig, at man altid skal skide, når man har drukket kaffe?

Sund

Hvorfor skal man altid skide, når man har drukket kaffe?

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den november 14, 2018

Okay, hvis du er kaffejunkie, så kender du helt sikkert det der med, at man altid skal skide, når man har drukket kaffe. Men hvorfor er det egentlig sådan? Det er jo SÅ irriterende, at man skal rende på toilettet efter nærmest hver eneste kaffeslurk. Se her, hvad Women’sHealth siger om det.

Det er faktisk slet ikke unormalt at skulle tisse ekstra meget om morgenen, og de fleste starter nok også dagen med at hoppe på toilettet. Men lige bagefter skal dagens første kop kaffe altså drikkes. Sådan er vi nok mange, der har det. Og vi er nok lige så mange, der efter kaffen styrter ud på toilettet endnu en gang. For det er, som om vi altid skal skide, når vi har drukket kaffe. Og faktisk er det ret logisk.

Læs også: 5 overraskende grunde til, at du bliver oppustet

Koffein er skyld i, at du altid skal skide

Hver eneste gang vi enten spiser eller drikker, sender maven signaler ud til resten af kroppen om, at der kommer noget ind – og at noget skal ud. Disse signaler sker ved sammentrækninger i tarmene. Og processen speedes altså gevaldigt op, hvis du har drukket kaffe med koffein.

Nogle mennesker oplever faktisk også, at de får diarre, når de har drukket (for meget?) kaffe. For kaffe gør nemlig, at kroppen producerer mere galde, som så kan sætte sig i tarmene. Og det kan altså give både mavepine og diarre. Av.

Det er altså ret normalt, hvis du altid skal skide, når du har drukket kaffe. Men hvis du ofte har ondt i maven og har diarre, så bør du måske overveje, om du i virkeligheden drikker for meget kaffe. HVIS du er en af dem, der drikker for meget kaffe, så vil du helt sikkert kunne nikke genkendende til disse syv ting.