Kan dine øjne virkelig poppe ud af hovedet, når du nyser?

Kan man nyse med åbne øjne? Find ud af det her.

author
Annemarie Friis Persson

Har du åbne eller lukkede øjne, når du nyser? Har du nogensinde tænkt over det? Nej, det har jeg heller ikke – før nu. Jeg tror dog, at de fleste lukker øjnene ubevidst, når de nyser. Men hvorfor? Kan man overhovedet nyse med åbne øjne? Og er det virkelig rigtigt, at dine øjne kan poppe ud af hovedet, når du nyser? Her får du svar på alle spørgsmålene.

Læs også: Det siger dit nys om din personlighed

Kan man nyse med åbne øjne?

Man ved faktisk ikke, hvorfor de fleste mennesker ubevidst lukker øjnene, når de nyser. Måske det er, fordi kroppen selv har udviklet en forsvarsmekanisme over for de bakterier, der sprøjter ud til alle sider, når du nyser. På den måde undgår du nemlig at få spyt og snot i dine øjne, der ellers kunne irritere eller i værste fald inficere dem. Måske det bare er ufrivillige muskelsammenstrækninger, der får dig til at lukke øjnene. Når du nyser, trækker dine muskler i ansigtet sig nemlig sammen, om du vil det eller ej. Og nogle af disse muskler sidder altså omkring øjnene.

Uanset grunden til hvorfor de fleste mennesker nyser med lukkede øjne, ER det faktisk muligt at holde sine øjne åbne, mens man nyser. Men lad du hellere være med det. For dine øjne KAN faktisk godt poppe ud af hovedet på dig, hvis du nyser med åbne øjne. Bare rolig, dine øjne falder selvfølgelig ikke ud af hovedet på dig, hvis du nyser med øjnene åbne, men de kan poppe meget længere frem i hovedet på dig, end de burde. Og det skulle altså gøre ondt! Heldigvis sker det sjældent …

Luk øjnene, når du nyser!

Ligesom du skal lukke munden, når du spiser, skal du altså lukke øjnene, når du nyser. Dine øjne lukker sig nok allerede helt af sig selv. Men der findes sikkert nogle derude, der synes, det kunne være sjovt at prøve at nyse med åbne øjne. Meeeen det er jeg nu ret sikker på, at der IKKE er nogen, der synes, efter de har set billeder af øjne, der er poppet ud af hovedet … Her på redaktionen er der i hvert fald ikke nogen, der nogensinde prøver at nyse med åbne øjne igen.

Læs også: Denne mand holdt sit nys tilbage. Det skete der