Kan man egentlig gå i bad for ofte?

Sund

Kan man gå i bad for ofte?

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den oktober 2, 2018

Hvor tit går du i bad? Hver dag? Flere gange om dagen? Hveranden dag? Det er de færreste, der har nøjagtig ens badeskema. Men KAN man egentlig gå i bad for ofte? Få svaret her!

Hvor ofte må man gå i bad?

Du har sikkert allerede hørt om, hvor ofte du bør vaske dit hår. Men har du også hørt om, hvor ofte du bør tage bad? Det er langt fra sikkert. For faktisk er det reeet vanskeligt at give et endegyldigt svar på, hvor ofte du skal under bruseren, for at det er passende.

Det er ikke smart aldrig at vaske bakterierne af huden – og dem er der altså mange af. Særligt efter en hel dag på farten eller en tur i fitnesscentret. Hvis bakterierne får lov til at sidde på huden længe nok, vil du højst sandsynligt opleve, at din hud bliver irriteret og fyldt med urenheder. Men det er faktisk heller ikke sundt at gå i bad alt for ofte. Her kan du også opleve, at din hud bliver irriteret – men det er mere på en måde, hvor den bliver tør og rød. Og selvom der findes adskillige fordele ved at tage varme bade, så er det altså ikke godt for huden, hvis vandet er FOR varmt. Det meget varme vand kan nemlig vaske de naturlige olier af huden, så den pludselig er alt andet end gennemfugtet.

Må man gå i bad HVER DAG?

Der er som sådan ikke noget galt med at gå i bad hver dag. Så længe du bare sørger for, at vandet ikke er for varmt – særligt, hvis du i forvejen har tendens til tør ud. Der kan også sagtens være andre årsager til din tørre hud. Men det er nu ret nemt lige at skrue ned for temperaturen på vandet, når du hopper ind under bruseren.

Læs også: Kan man virkelig tabe håret ved at onanere?

Kilde: Women’sHealth