Kan man få orgasme under træning?

Sund

Kan man virkelig få orgasme under træning? Og hvordan?

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den februar 12, 2019

Orgasme og træning er måske ikke lige det, du allerførst forbinder med hinanden. Men jo – det ER faktisk muligt at få en orgasme under træning. Det er endda ret sandsynligt. Måske har du også selv oplevet det på et tidspunkt? Måske har du det til gode? Uanset hvad, er det altså et fænomen, der findes derude. Men’s Health fortæller nemlig om en undersøgelse, der viser, at der virkelig ER noget, der hedder coregasm.

Læs også: Så mange kalorier forbrænder du i missionæren

Orgasme under træning er rent faktisk en ting

I undersøgelsen foretaget af Indiana University deltog 530 kvinder. Det viste sig, at over halvdelen af deltagerne faktisk har prøvet at opnå seksuel nydelse eller få en orgasme under træning. Er det ikke ret vildt? Du har måske selv prøvet det, men hvad gik så gennem dit hoved, da det skete? Det vilde er nemlig, at kvinderne fra undersøgelsen IKKE tænkte på sex, da det skete. Det var altså på en eller anden måde udelukkende træningsøvelsen, der gav dem nydelsen eller orgasmen.

Folkene bag undersøgelsen ved dog stadig ikke helt, hvad de præcise årsager til orgasmerne er. Til gengæld fandt de ud af, i hvilke øvelser kvinderne fik disse orgasmer …

Disse træningsøvelser kan give seksuel nydelse eller orgasme under træning

De træningsøvelser, de fleste kvinder nævnte, som virkede for dem i forhold til seksuel nydelse eller orgasme var generelle maveøvelser, øvelser på polestang, vægtløftning og så også cykling. Nu er det så helt op til dig selv, hvordan og om du kan opnå det samme. Hvis du da ikke allerede har været der …

Du kan også altid køre den helt omvendte stil – altså, hvor du tager træningen med ind i soveværelset. Der findes nemlig nogle sexstillinger, der både giver dig træning og nydelse. Smart, ikke?

Læs også: Denne metode giver dig den VILDESTE orgasme