DENNE øvelse skal du lave, hvis du kun har 1 minut at træne i

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Det ville jo KLART være fedest, hvis der fandtes en nem og magisk træning, der gjorde dig sund helt uden, at du skulle løfte en finger. Ikke? Men det gør der bare ikke. Du kan selvfølgelig prøve at narre dig selv til at spise sundere. Du kan også prøve at spise nogle sunde alternativer, når du i virkeligheden craver alt muligt usundt.

Men det handler altså også om at få motioneret. Hvis du ikke er typen, der bare ELSKER Crossfit, eller som gladeligt træner to gange om dagen, kan det være lidt svært. Men du kan vel godt sætte ét minut af til at lave én øvelse. Men hvilken skal det så være? Det har Women’s Health fundet frem til.

Læs også: 6 nemme ting, du kan gøre for at få flere skridt ind i din hverdag

Nem træning på 1 minut

Der findes en maaasse gode grunde til, at du slet ikke bør træne. Men det er altså sundest for dig, hvis du sørger for at bevæge dig minimum 30 minutter om dagen. Hvis du ikke rigtig gider, kan du jo forsøge dig med noget nem træning. Og her er der altså en bestemt øvelse, som er bedst at lægge ud med, hvis du vil starte med at træne ét minut om dagen. Du kan jo altid sætte flere minutter på, når eller hvis du får smag for det. Men hvilken øvelse er så bedst at starte med, når du vil forsøge dig med nem træning?

Det er såmænd planken. Den høje planke, vel at mærke. Planken booster alle muskler i din krop, og derfor er det den bedste øvelse at fokusere på, når du vil have hurtig og nem træning. Du starter, som når du skal lave armbøjninger, med strakte arme. Dine hænder skal flugte med dine skuldre, og din krop skal være helt strakt ud – ikke noget med at svaje i ryggen, for så virker planken ikke. Spænd mavemusklerne og hold positionen i et minut. Og voilá – så har du overstået din første omgang nem træning på et minut.

Planken kan godt være lidt ubehagelig at lave. Men der findes heldigvis nogle tricks til at få planken til at virke mere behagelig. Og ét minut er måske lige til at klare?

Læs også: Så mange kalorier forbrænder du, når du dyrker sex