sund chokoladesmoothie

Sund

Opskrift: sund chokoladesmoothie på 200 kalorier

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den februar 1, 2018

Der er noget utrolig lækkert ved at starte morgenen med en lækker og sund chokoladesmoothie toppet med kirsebær. Chokolade og kirsebær går altså virkelig bare godt sammen, og så er det altså dejligt med et nyt alternativ til den sunde morgenmad.

Smoothien mætter godt, og så er den dejlig sød til de dage, hvor du gerne vil starte dagen med en lækker treat. Den fungerer også rigtig godt som et mellemmåltid.

Det skal du bruge:

2 dl kirsebær

1 banan

2 spsk. rå kakaopulver

1 spsk. hørfrøpulver

1 spsk. kanel

2 dl vand (du kan også vælge frossen vand, hvis du hellere vil have den lidt mere crunchy)

 

LÆS OGSÅ: Denne grønne smoothie er megasund og smager rent faktisk godt

 

Sådan gør du:

Kom alle ingredienserne i en blender og lad den køre indtil, at du synes, den har den konsistens, du foretrækker. Hvis det er nødvendigt, kan du tilføje lidt mere vand eller isterninger.

Kom et par ekstra kirsebær på toppen, så den bliver ekstralækker at se på.

 

Kilde: NataliesHealth