Er der noget, der hedder, for meget avocado om dagen?

Sund

Så meget avocado bør du spise om dagen

Søs Lytjohan

Af Søs Lytjohan Skrevet den april 21, 2017

De grønne små lækre sataner er der mange, der har lyst til at skovle ned – hvis man dog er heldig at få købt nogle, der ikke er helt brune og ulækre. Måske du er en af de personer. Og hvorfor ikke? De er jo sunde. Det er sundt fedt, du får (og det har enhver brug for), de er fulde af fibre, E-vitaminer, kalium og folsyre. Men ved du, om du spiser for meget avocado? Kan man overhovedet det?

Hvor meget avocado er for meget avocado?

Du kan godt spise for meget avocado, hvis du spørger diætist Sonya Angelone, som Women’s Health har talt med. Det er ikke, fordi det er farligt at spise flere avocadoer om dagen. Det handler om, at en enkelt avocado indeholder cirka 250 kalorier og mindst 21 gram fedt. Selvom det er sund fedt, så tæller det hele altså på kaloriekontoen.

Sonya Angelone mener nemlig, at hvis du vil spise 2000 kalorier om dagen for at holde din nuværende vægt, så skal du have 30 gram sund fedt om dagen. Ja, det er jo næsten det samme som en hel avocado. Og det er næsten umuligt at undgå fedt i de resterende måltider. Vi siger slet ikke, at du skal være kalorietællefanatiker, men det er bare meget godt at vide, hvis du følger Sonya Angelone kalorieprincip.

Det gode ved avocado

Men men men lad os lige sige, at du altså sagtens kan spise en hel avocado, når du snupper en avocado. Det er jo sundt fedt og “sunde” kalorier, så det påvirker altså din krop anderledes, end hvis du spiser en Marsbar hver dag, som indeholder 228 kalorier. Så det er altså ikke fordi, vi opfordrer til, at du er konsekvent med kun at spise en halv avocado om dagen – og slet ikke hvis du ikke spiser avocado hver dag.

Der er jo mange gode ting i avocadoen, som vi nævnte længere oppe i artiklen. Hvis du vil have flere gode ting ved avocadoen, så kan vi fortælle, at det sunde fedt gør, at du føler dig mere mæt (på en god måde), så du ikke overspiser ved næste måltid. Desuden stabiliserer avocado dit insulinniveau, så det ikke peaker på et højt niveau og bagefter crasher, ergo du går ikke så let sukkerkold. Til sidst vil vi lige indskyde, at avocado er inflammatorisk, så det bekæmper betændelsestilstande i din krop.

Ja ja, vi ved det, vi kunne blive ved. Nyd din avocado, du har fortjent alle de gode ting, som avocadoen indeholder og kan gøre ved din krop. Det er altså kun, hvis du er i gang med et stort vægttab, du behøver at tænke over, hvor meget avocado du smovser i dig hver dag.

 

Kilde: Womenshealthmag

Mere om