Tips til planken

Sund

Sådan får du planken til at virke mere behagelig

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den februar 5, 2018

Planken kan ærlig talt føles helt igennem ulidelig. Dine skuldre brænder, din lænd gør ondt, og du kan mærke, hvordan din krop har lyst til at give op. Det er ikke meningen, at planken skal føles som tortur, og derfor får du her et par tips til planken.

Hvorfor gør planken så ondt?

Lad os først få det på rene, hvorfor planken føles så ubehagelig. Det der sker, for de fleste i planken er, at ens skuldre er det første, der begynder at gøre ondt. Du tror måske, at øvelsen bare skal føles sådan, fordi den er så hård, og fordi du ikke har særlig mange kræfter. Men det er altså ikke årsagen, det er fordi, du laver øvelsen forkert. Hvis det gør ondt, kan det tyde på, at du ikke har placeret albuerne direkte under kroppen, og at du ikke spænder op i din core. Når du ikke er opmærksom på disse to ting, er din skuldre under et langt større pres, end de behøver at være.

Du skal også holde øje med, at din lænd ikke behøver at hænge for meget. Det er et tegn på, at du burde træne din core noget mere. Her er de ti mest effektive coreøvelser.

Tips til planken

Når du nu har styr på, hvorfor planken egentlig gør ondt, når du laver øvelsen, har du bedre mulighed for at rette op, så planken kommer til at virke mere behagelig. Det er klart, at øvelsen altid vil være hård, men du gør den altså langt mere behagelig, når du styr på, hvordan den laves helt korrekt.

Lav planken foran et spejl

Når du laver planken foran et spejl, kan du bedre kontrollere, om du har placeret dine arme korrekt, og om din lænd hænger for meget. Når du har styr på positionen, bliver planken langt mere behagelig.

Hav styr på vejrtrækningen 

Vejrtrækningen kan være med til, at øvelsen føles nemmere at udføre. Musklerne spændes sammen med vejrtrækningen under styrketræning, så inden du placerer dig i selve planken, skal du indånde, og udånde under selve planken. Træk vejret ind gennem næsen, og ånd ud gennem munden. Og så skal du altså bare generelt huske at trække vejret. Vi har alle tendens til at holde vejret, når vi laver en hård øvelse, men det gør kun øvelsen meget sværere for dig.

Fokus på navlen 

Sug din navle op i din ryg, det hjælper dig nemlig med at spænde op i din core. Når du har kontrol over din lænd, bliver planken langt mere behagelig.

Og så behøver du altså ikke at ligge i planken i fem minutter, faktisk er det langt bedre, hvis du kun ligger der i 30 sekunder. Hellere holde planken i kortere tid, men til gengæld holde den korrekt i hele øvelsen.

 

Kilde: Popsugar