Er det sundt at spise ost?

Sund

Undersøgelse: Derfor er ost godt for dig

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den oktober 10, 2018

Er det mon sundt at spise ost? Måske har du ofte hørt, at ost er en ret fed madvare, og at du derfor skal holde dig fra det. Men en undersøgelse viser altså, at ost er rigtig godt for dig og din krop. YES, tænker alle osteelskere nu – så er det bare om at fråde endnu mere, end du plejer. Lad os se på, hvorfor ost egentlig er godt for dig.

Læs også: Det sker der, hvis du spiser ost hver dag

Er det virkelig sundt at spise ost?

En undersøgelse lavet af The Lancet viser, at det faktisk kan være bedre for dig og din krop, at du spiser fede mælkeprodukter som smør, ost og mælk, end at du vælger de fedtfattige versioner. Undersøgelsen viser også, at det kan være sundere for dig at spise de her produkter end helt at vælge dem fra i din dagligdag.

Ja tak! Så skal der da indtages ost i fulde mængder, ikke? I undersøgelsen deltog lidt over 130.000 personer fra 21 forskellige lande, og den varede i ni år. Det er da en ret vild undersøgelse! Deltagerne fik over de ni år målt deres indtag af mælkeprodukter. Det viste sig, at indtagelsen af mælkeprodukter var tæt forbundet med lavere risiko for dødsfald og større hjertekarsygdomme.

Så hvad betyder det helt konkret?

Kort sagt fandt forskerne ud af, at personer, der spiste tre servinger af mælkeprodukter om dagen, havde mindre risiko for at udvikle hjertekarsygdomme eller få et hjertetilfælde, end dem der ikke spiste mælkeprodukter overhovedet. Bare til info, bestod en servering for eksempel af tre teske smør, tre glas mælk eller 15 gram ost.

Nu vil vi ikke skuffe dig, men forskerne kunne altså ikke helt give svaret på, om indtagelsen af mælkeprodukterne var DEN ENESTE grund til de mindskede risici. Men altså, må vi ikke godt blive i troen? JO!

Det er vist snart tid til en ostefest!

Læs også: Vidunderlig cheesecake lavet på flødeboller

Kilde: Bustle