VIDEO: De mest almindelige fejl, når du squatter

Find ud af her, hvordan en korrekt squat skal se ud

author
Christina Brøndsted Poulsen

Squat er en rigtig god øvelse. Både uden vægt, med en kettlebell i hånden eller med en vægtstang på ryggen. Men hvordan er det lige, man laver en korrekt squat?

Læs også: Hun lavede 100 squats hver dag i 2 uger – det skete der

Ligegyldig hvilken udgave du vælger, er det vigtigt, at fundamentet er rigtigt. Og det hjælper vi dig med her.

Fejl #1: 

Mange kommer til at runde i ryggen, når de squatter. Det kan både skyldes generel dårlig holdning eller mangel på smidighed. Prøv virkelig at tænke over at holde ryggen rank og skulderbladene samlet bagpå. Fokuser også på at holde brystet højt, så du går så lige ned som muligt.

Fejl #2

Hvis du skal have mest muligt ud af din squat, skal du gå så langt ned, som du overhovedet kan. Ass to the grass, siger man – og der er noget om snakken. Det er først, når du kommer under vandret, at øvelsen går i balderne. Indtil da er det primært dine forlår, der er på arbejde. Så ved at komme helt i bund, får du det maksimale ud af øvelsen.

Det handler selvfølgelig meget om smidighed, så du skal stadig holde knæene lige og ryggen rank. Men arbejd med at kunne komme så langt ned som muligt.

Fejl #3

Mange er bange for, at squat er dårligt for knæene – også hvis de kommer helt i bund. Men det er slet ikke den del, der er farligt for knæene. Belastningen kommer kun, hvis du ikke aktivt presser dine knæ udad. Så vil de nemlig svinge ind eller bevæge sig lidt frem og tilbage – og her kan det blive farligt for knæene. Så tænk virkelig over at presse dem udad, især når du går op. Så vil du også aktivere flere dele af låret og få endnu mere ud af denne fantastiske øvelse.

Korrekt squat

Når du squatter, skal du holde ryggen rank og brystet fremme. Så skal du gå så lige og så langt ned, du kan, og langsomt trykke dig selv op igen. Tryk fra hælene, og sørg for at spænde i dine balder i toppen.