15 tegn på, at du er et rodehoved

Læs om 15 tegn på, at du er et rodehoved.

author
Annemarie Friis Persson

Er du et rodehoved? Du har måske allerede læst vores artikel om tegn på, at du har rengøringsvanvid. Hvis du ikke kunne nikke genkendende til de tegn, er det måske, fordi du er et rodehoved. Find ud af det her.

Læs også: SÅ godt er det at være et rodehoved

1 Organiseret rod

Det kan godt være, at du roder. Men du ved præcis, hvor hver enkelt lille ting i din lejlighed er. Det er du i hvert fald selv overbevist om …

2 “Er det det værd?”

Har du stillet dig selv det spørgsmål i forhold til rengøring? Så er du HELT SIKKERT et rodehoved. Du synes for eksempel ikke, at det er det værd at rede sengen om morgenen. Den bliver jo alligevel rodet til igen senere. Spild af tid!

3 Du deler seng med dit rod

Hele den ene side af din seng er fyldt med computer, bøger, tøj, tallerkner, glas, vandflasker, læbepomader og så videre. Og det har du ikke noget imod – du synes faktisk, at det er lidt hyggeligt.

4 Du kan ikke længere se “stolen”

Alle kender stolen. Den stol, vi lægger det tøj på, som er for beskidt til at lægge i skabet, men for rent til at smide til vask. Er du et rigtigt rodehoved, kan du sikkert ikke se stolen længere. Du er faktisk i tvivl om, om den stadig er der. Eller om du nogensinde har haft en.

5 Du folder ikke undertøj og sokker

Du har opgivet at folde dit undertøj og sokker. Dem smider du bare ind i skabet. Måske er det derfor, du aldrig kan finde et par rene trusser? Fuck it. Du går bare bundløs. Problem solved. 

6 Uanmeldte besøg er det værste, du ved

Så kan du jo ikke nå at rydde op! Aaaargh!

7 Ind i skabet med det

Hvis du er et rodehoved, er din version af oprydning helt sikkert at smide det hele ind i skabet. Ude af øje, ude af sind, ikke?

8 Opvasken kan vente til i morgen

Ligesom alt andet. Du bruger hellere det samme glas flere dage i træk, end at skulle begynde at vaske op.

9 Du er samler

“Den kommer jeg HELT sikkert til at bruge engang” … Lyder det bekendt? Så er du helt sikkert et rodehoved. Du har svært ved at smide noget som helst ud, men det stopper dig ikke i at købe nyt. Tværtimod.

10 Du mister ofte dine ting

Hvis du er et rodehoved, mister du ofte din telefon, dine nøgler, din læbepomade eller noget helt fjerde. Du skal nok finde dine ting igen, men ikke uden at rode hele din lejlighed igennem.

11 Neeej, hvor kom den fra?

Du finder glæde i at finde ting, du ikke har set i lang tid … Eller rester af popcorn i din seng. Mmm …

12 Du har opdrættet banafluer i dit køkken

Det er vigtigt at gå ud med skraldet. Det har du lært på den hårde måde. Du har nemlig haft utallige bananfluer i dit køkken. Og selvom de er klamme, savner du dem alligevel lidt nogle gange.

13 Du er kreativ

Er du kreativ, er der stor chance for, at du er et rodehoved. Det hænger nemlig ofte sammen.

14 Din taske er Narnia

Du kan have alt i din taske. Og det har du også, for du tømmer den aldrig. Til gengæld er du forberedt på hvilken som helst situation. Dine veninder bliver stadig overraskede over, hvilke ting du gemmer i din taske.

15 Du kan ikke tage spejlselfies

Fordi din lejlighed altid er så rodet. Folk skulle jo nødig blive distraheret af dit rod i stedet for at kigge på dig.

Læs også: Du får det bedre med dig selv, hvis du tager flere selfies